KW-ban_1.gif (8139 bytes)

Anmeldelse af "Vibe-O-Gram" i Klub Kult

Fra web-siderne "Kult: News"  (www.kult.dk) 03.09.99

Jeg får ståpels...

Kasper Winding er manden, der kan få det til at rykke i dansestængerne på Klub Kults redaktion.

Manden, der ikke bare serverede sin sjæl i flammer, men som siden sit Prince-inspirerede album "Kasper No 5" har gået og gemt på det bedste af sit talent, kan med sit sublime talent for lydbilleder få de små hår til at rejse sig i både nakke og længere nede.

Jeg får simpelthen "ståpels", som de siger på norsk, når jeg hører "Catch the energy" og "The devil in me" på hans nye album "Vibe-O-Gram".

Nogle vil måske klandre Kasper Winding for ikke at være tilstrækkelig mainstream, men hans sikre indgang til stor lyd og personligt kvalitativt udtryk sikrer ham direkte adgang til min musikalske bevidsthed - hver gang.

Kasper Windings nye album er kvalitetsmæssigt fuldt på højde med hans tidligere udgivelser, og til dem der mener, at der mangler en ørehænger eller to, er der kun at sige: lyt igen og - catch the energy !!

backbutt.gif (2353 bytes)