Effektfuld, men udvendig balletAf Henrik Lyding (Jyllands-Posten 15.01.01) KORT UDDRAG Lykkedes det ?Formåede Alexander Kølpin at omskabe og gendigte Bournonvilles romantiske skæbneballet i et moderne trinsprog, så det blev vedkommende og bevægende på sine egne præmisser? Nej, det gjorde han desværre ikke. For selv om han følger historien pænt, svigter han på det afgørende punkt. Vi gribes aldrig, ja vi kommer knap nok til at interessere os for personerne og deres tragiske skæbne. Derfor forbliver Kølpins Sylfiden en effektiv, men udvendig ballet, flot afviklet med teater- og røgmaskineriet i fuld udfoldelse, men uden den afgørende hjerte- og sjælekval, der fortsat formår at gribe os i Bournonvilles egen ballet her 165 år efter dens tilblivelse, når James uden at ville det slår Sylfiden ihjel med det dødbringende tørklæde, og står alene tilbage som en udstødt, efter at have mistet både sine drømme og sin plads i samfundet. Årsagen til dette valg og fald forstår vi heller ikke helt.
|
|
|
