Bournonville som bunkepul

Af Monna Dithmer (Politiken 15.01.01) KORT UDDRAG

Alexander Kølpin lægger op til en effektfuld gang lir med Bournonvilles skotter og sylfider, men der gemmer sig intet som helst under kilten.

Som effektfuld åbning sidder James med ryggen mod en kæmpemur, sylfiden kurer ned til ham med de nøgne fødder forførende strakt - og vupti! falder muren ned over ham for at åbenbare en polterabend med hoftesvingende cowgirls og fandens karle med kilt og svulmende overarme, der kaster sig rundt i en pærevælling af ny dans, hip hop, brasiliansk kampdans, flamenco: gang i den!

Hertil yder Kasper Winding og Thomas Blachmann et kraftfuldt bidrag med en musik, der svinger mellem hjerteskærende melodiske strygere og massivt heftige rytmer, der går lige i kroppen (stærkt fremført af Cailin Kvartetten). Det er dog en musik, der insisterer meget på sig selv og kræver et modspil. Det kniber det med.

Det ene billede afløser det andet, det knalder løs med røgmaskiner, lyskegler og effekter, som når sylfiden udsender en skarp, skovsyret lugt, og tre sylfider, som via katapult ryger op under loftet. Men meget er set før (bl.a. det kæmpelagen, de faldende rosenblade og den faldende mur fra Østre Gasværks 'Othello'). Og det forbliver effekter, fordi det ikke bliver brugt til noget.