Sylfiden og klapperslangen

Til technobal med Sylfiden i Gasværket. Holder det? Ja, da.

Af Gregers Dirckinck-Holmfeld (Ekstra Bladet 15.01.01) KORT UDDRAG

Han tager sig nok en halv Nelson med skrue i sin grav, gamle Bournonville. Ham, som enhver ordentlig balletnørd udtaler med tryk på første stavelse, ligesom man siger pommes frites og remoulade. Måske roterer han af glæde. Han var selv en fornyer. Hans "Sylfiden" er bare gennem 150 år blevet naglet til en tradition, man ikke piller ved. Dét gør Alexander Kølpin frejdigt på Østre Gasværk. Der er ikke meget med "op på tå" og vifte med de hvide gevandter. Jeg sidder og kikker på et billede af den sylfide, der i Paris fik Bournonville til at dåne, Maria Taglioni. Hun har vinger på, krans i håret og ligner uskylden selv.

... Alt det har Kølpin sådan set bevaret. Der er både sylfider og heks. Og endda skotske kilter, for sylfide eventyret er skotsk, og klan-tern hører med til den kongelige "Sylfide"-tradition. Men ellers, venner: Her er vi til technobal ved brylluppet. Med Winding og Blachmans computerstyrede audio-input dunkende, og de fire skrappe Cailin-kvartet-piger filende i ét væk, siddende som en vignet i dekorationen.