KW-ban_1.gif (8139 bytes)

De djævelske kvinder

Det er imponerende og god underholdning at overvære Sylfiden på Østre Gasværk, men danseteatret bliver også en lille smule for overfladisk.

Af: Mikala Rørbech (Aktuelt 15-1-2001) KORT UDDRAG

Kasper Winding og Thomas Blachman har skabt den musikalske del af universet, som fremføres live på scenen. Som et på én gang inciterende og skingert lydspor, er forestillingens musikalske univers milevidt fra Løwenskjolds musik, der normalt ledsager historien om den unge mand, som kort før sit bryllup splintres indefra af forbudt længsel efter den skønne tillokkende sylfide fra drømmeland. Ikke desto mindre er det et langt stykke ad vejen netop musikken, som sikrer forestillingen den dramatiske fremdrift. Og man skal da være usædvanlig stiv i nakken for ikke at føle sig godt underholdt af denne hybrid mellem dans, show og teater. Med akrobater og flere dimensioner i scenografien bliver mulighederne i det udfordrende scenerum udnyttet på bedste måde.

 

backbutt.gif (2353 bytes)