Tag de store, flinke, avancerede ører på hovedet. Ellers når du ikke langt ind i debutanten Susi Hyldgaards projekt, 'My Female Family'. Størsteparten lyder stort set som en blanding af en lydprøve og en udsendelse med Rasmus Radiomus, der bliver spillet bagfra, mens der vælter fire skraldespande ned i en kælderskakt.

Et stort musikalsk roderi, der ikke aner hvilket ben, det nu skal stå på. Hvor den 32-årige sangerinde og komponist vil hen, må guderne vide. Hyldgaard skjuler ikke sin interesse for den moderne jazz og indisk musik. Hvorfor så ikke koncentrere sig om en af delene. Det er helt fint at kaste sig ud i eksperimenter. Men derfor må der gerne være mening med galskaben. Det er der overhovedet ikke her. Man skal ikke eksperimentere bare for eksperimentets skyld.

Hyldgaards stemme og musikalitet fejler intet. Det er arrangementerne, der er helt derude, hvor man ikke fatter en disse. Kun et par gange nærmer hun sig noget, der er til at ta' fat på. Numrene 'Shame On You' og 'Mean'. Resten af det pseudo-intellektuelle misk-mask er en gang stikken blår i øjnene på folk.