KW-ban_1.gif (8139 bytes)

.

What's new ? (arkiv 2001)

NB: Hvis du benytter et link på denne side, så brug din browser's indbyggede BACK-knap (øverst til venstre) for evt. at komme tilbage til DENNE side, idet der findes utallige links på kryds og tværs ...

Nyheder fra tidligere:

1999  2000  2001
2002  2003  2004

backbutt.gif (2353 bytes)

24.12.2001

Hermed skal bringes en hilsen fra webmaster & Kasper om en rigtig dejlig Jul samt et lykkeligt Nytår 2002 !!

Der er et par mindre opdateringer på sitet og så venter vi ellers på CV Jørgensen's kommende CV, som de knokler med at få færdig til tiden (sidst i januar). Så der KOMMER altså snart en ny CV Jørgensen-CD med ham der Kasper W. som producer.

16.12.2001

Har fået ændret på farverne og lydkvaliteten på Shockwave-tingen på forsiden. Desværre ser det ud til, at det kun fungerer i Microsoft Internet Explorer. I hvert fald herhjemme hos mig ... Sorry. Plug-in kan downloades her. I løbet af julen vil der muligvis dukke mere "Shockwave-musik" fra Kasper op på et par af siderne.

8.12.2001

Har fået fat i dobbelt-CD'en "Till the end of time (Best of Lars Muhl) + The Bedroom tapes" med Lars Muhl (udg. 1999). Læs cover-noter samt anmeldelse her. CD'erne kan absolut anbefales !!

4.12.2001

Gennem en tidligere elev (lad os bare kalde ham "Grand Master Flash" - eller rettere "EVoL") har sitet fået en lille "Flash-ting" på forsiden: et kort stykke musik, som Kasper har lavet specielt til sitet. Det kræver naturligvis en plug-in i din browser til at afvikle "Shockwave Flash" men den kan hentes let og hurtigt på Nettet. Lad os høre din kommentar til dette !! Er det evt. noget som kan bruges i højere grad på sitet ??

Kasper har sammen med bl.a. Alexander Kølpin og Morten Langebæk startet en "Ide-Udvekslingsgruppe" som vil støtte kreative ideer på nye måder. Læs mere på websitet: www.lifeout.dk

Kan du huske reklamen på TV2 for el-producenten E2, hvor det hele fungerer uden strøm (bilen bliver trukket af en hest, den lille dreng kan tisse på det elektriske hegn o.s.v.) - hvem har lavet baggrundsmusikken: Kasper Winding !

4.11.2001

Filmen "P.O.V." har oprettet et (indtil videre spartansk) website, men den rigtig gode nyhed er, at du her kan høre Kasper's nummer til filmen, hvor han synger duet med Freya. 

PS: Det kræves dog, at du har enten Windows Media Player eller Apple Quicktime installeret på din computer !

23.10.2001

Kasper har bl.a. indspillet et nummer med den danske sangerinde Freya - til filmen "P.O.V." som får premiere i Danmark i slutningen af januar eller starten af februar (2002). Instruktøren Thomas Gislasson har Kasper arbejdet sammen med flere gange før - og musikken udkommer faktisk på plade ... !!

Og så forlyder det (positivt), at Kasper i 77 spillede med Gitte Henning i et års tid - sammen med bl.a. Bo Stief (b), Thomas Clausen/Ben Besiakov (keyb) og Mikkel Nordsø (g) ... Take that !! Og så var han iøvrigt også assistent i det Kgl. Kapel i et års tid (81-82). Hvad den mand ikke har nået at overkomme ...

11.10.2001

Nu er der ikke længere grund til gætterier, tvivl og snakken-udenom fra bl.a. pladeselskabet: optagelserne til CV Jørgensen's næste plade ER i gang - med Kasper som producer !!

Og så er der et par opdateringer i diskografien.

En opfriskning af designet på www.kasperwinding.com er under opsejling (det kniber blot med tiden) - efter snart 2 år med pænt stigende succes at dømme efter de mange mails fra fans og journalister m.fl. Har du gode ideer og/eller kommentarer til design, navigation m.v. så er du velkommen til at sende en mail til webmaster !! Og du er jo ALTID velkommen til at skrive, hvis du kan bidrage med nyt materiale til websitet.

6.10.2001

Kasper optræder endnu en gang i herre-magasinet EUROMAN - på listen over de 10 bedst klædte danske mænd. Læs nærmere her. Sidste års vinder var iøvrigt: Thomas Blachman ...

Og så er der en stribe utrolig fine billeder af fotografen Morten Ranners fra koncerten på Ribe Å-festival (18-8-2001). En ny Gorm Valentin ??

18.9.2001

Cover-noter om Lars Muhl - og nyt om CV Jørgensen ...

11.9.2001

Turnelivet er overstået for denne gang, og Kasper er taget hjem til London igen. Men han vender tilbage i starten af oktober for at starte indspilningerne af C.V. Jørgensen's næste CD, som burde udkomme til februar.

Kasper skal nemlig producere for C.V. igen - ingen udpræget dårlig idé efter kæmpesuccessen med pladen "Sjælland" fra 1994 !

Besøg evt. CV's fan-fanside på webadressen: www.cvjoergensen.dk

Turneen bragte Kasper & Band til bl.a. Vejle (Torvehallerne), hvor DR's afd. i Vejle Amt lavede et længere interview med Kasper. Det kan du læse om her.

Sitet indeholder nu 251 forskellige websider og 207 forskellige billeder, covers m.v. ! Endvidere links til 8-9 lydfiler med musik og/eller interview.

25.8.2001

Opdateringer i diskografien omkring især Lis Sørensen.

24.8.2001

Nye billeder fra koncerten på Å-Festivallen i Ribe (18. aug).

20.8.2001

UGE-Avisen Ribe anmelder Kasper live (billeder følger snarest) med disse ord:

"Kasper Winding imponerede med en flot musikalsk præstation med et ualmindelig velspillende band."

Og Kasper dyrkede endnu en gang ironien ved at afslutte præsentationen af bandet med: "Og jeg hedder Elvis" ... Jo, den mand har humor !

15.8.2001

Artikel/interview af journalist Bo Maimburg i UGE-Avisen Ribe som optakt til Kasper & Band's optræden på RIAMUF's Å-festival i Ribe på lørdag d. 18. august.

4.8.2001

Mindre opdateringer, nye billeder og anmeldelser. Og så skal jeg mødes med Kasper i slutningen af uge 34 - hvis du har kloge spørgsmål, så skriv til mig. Kasper medbringer iøvrigt noget ny musik, som bliver lagt ud på websitet !!

Biografien og diskografien er efterhånden blevet noget tung at downloade (p.g.a. de mange hyperlinks), så disse sider er nu opdelt i mindre bidder.

2.8.2001

Opdateringer i diskografien med noter og fotos specielt vedr. Alberte Winding.

31.7.2001

Opdateringer og nye ting i diskografien (omkring Buki Yamaz, Secret Oyster m.fl.) - flere covers er dukket frem - og der er en sønderlemmende kritik af en plade fra 1974 med den norske sangerinde Karin Krog, hvor Kasper og en del af "den danske brigade" medvirkede. Ganske spøjst - har heldigvis aldrig hørt pladen ...

26.7.2001

"ALT for damerne" bragte i nr. 26 (28. juni) et interview med Kasper. Og det kan du faktisk læse her på websitet - helt uden at gå til frisør ... Men se bare og bliv klippet lidt smart alligevel.

15.7.2001

Kultur-avisen "Nat & Dag" har en fast side, hvor den Gode og den Onde reporter interviewer et uskyldigt offer. I dette tilfælde gælder det Kasper, som var gæst engang i 1999 - og tydeligvis ikke kan skjule, at han hader den "kronisk negative" journalist. Også selvom dette blot er et "spil" - læs interviewet her.

3.7.2001

Kasper's koncert på Plænen i Tivoli var en succes og blev overværet af 18-20.000 mennesker. Nu holdes der sommerferie - og ved de 2 næste koncerter (Skanderborg Festivallen d. 11. aug. og Ribe Å-festival 18. aug.) erstattes Bastian Sjelberg af Jon Bruland på bas ! Se iøvrigt hele turneplanen her.

23.6.2001

Der er nye noter til Allan Jensen's "One fine day".

18.6.2001

Diverse opdateringer og tilføjelser i diskografien (nye noter, billeder o.lign) bl.a. omkring Alberte, Jensen, Sanne Salomonsen og Buki Yamaz m.fl.

17.6.2001

Kasper har netop indspillet en duet (produceret af Thomas Blachman og Kasper) med den danske sangerinde Freya til Tomas Gislason's film "P.O.V." - som han iøvrigt leverer musikken til. Og så er Kasper vældigt på banen for tiden i forhold til div. velgørenhedsarbejde (bl.a. Børnehjælpsdagen) - og hans originale guld-plade for salget af Caroline Henderson's "Cinemataztic" indbragte 18.000 kr til Amnesty International's arbejde.

OBS: husk koncerten på Plænen i Tivoli (København) fredag d. 29. juni !!

31.5.2001

Der er kommet endnu en koncert på Kasper's sommer-turne:
Albertslund-Huset fredag d. 31. august !! (Se hele turne-planen her)

21.5.2001

OBS: Ålborg-koncerten (lørdag d. 26. maj er aflyst, da bandet af praktiske grunde kun kunne spille til sidst, hvilket arrangørerne ikke ville ha’ (uvist af hvilken grund) ... ærgerligt !

Mindre opdateringer forskellige steder samt denne opdeling af nyhedssiden, som efterhånden var blevet for lang og tung at downloade. Nyheder fra 1999 og 2000 kan nu klikkes frem hver for sig - det burde gå lidt hurtigere. Det er ikke kun sidens længde men også antallet af links på siden, som gør den "langsom" ...

16.5.2001

Websitet for Kasper's eget pladeselskab - Pop Records - er ude af drift i øjeblikket på grund af "ombygning" Adressen er ellers: http://www.poprecords.net

Og her er så planen for Kasper & Band på sommer-tour:

26. maj (lørdag) Ålborg Mølleparken
22. juni (fredag) Haderslev Park Anlægget (Kløften Festival)
29. juni (fredag) København Tivoli (Plænen)
11. august (lørdag) Skanderborg Skanderborg Festivallen
18. august (lørdag) Ribe Å-festivallen
24. august (fredag) København Base Camp (PRIVAT ARR.)
31. august (fredag) Albertslund Albertslund Huset
7. september (fredag) Århus Festuge

12.5.2001

Kasper Winding & Band spiller 18. august i Ribe ved "RIAMUF Å-festivallen" - hvor også Tim Christensen og Untitled skal spille.

RIAMUF er en lokal musikerforening, som har øvelokaler til bands, demostudie og meget andet. De arrangerer hvert år en række arrangementer, hvor Å-Festival er den største: en "open air" festival, som plejer at have omkring 2000 besøgende - tidligere har Johnny Madsen, Moonjam, Kashmir, Alberte og en række andre større navne spillet der. En typisk minifestival over een dag med stor lokal opbakning.

1.5.2001

Kasper Winding & Band skal spille på Skanderborg Festivallen til sommer. Check selv på www.smukfest.dk - hele programmet burde dukke op snarest efter 1. maj.

Kasper Winding og Thomas Blachman har tidligere (sammen eller hver for sig) produceret navnene Maya Albana, Kaya, Kathusja Babakian samt duoen Kyoto (Thomas Hass og Anna ?). Disse blev forleden dag præsenteret på spillestedet "Le Divan du Monde" i Paris i et forsøg på at markedsføre disse talenter for den "store verden". Ideen er god (og de fortjener det), selvom der vist ikke kom så mange til selve koncerten, som var lanceret under overskriften "Cool Copenhague". Måske kan vi være heldige at se noget fra koncerten på et tidspunkt, idet et entusiastisk filmhold fra TVropa var til stede.

På forsiden af magasinet "IN" annonceres Kasper, som inde i bladet bl.a. fortæller, at man må tage en chance og løbe en risiko en gang i mellem. Nærmere følger her på sitet, hvis der er noget nyt under solen !!

Og så har Kasper fået nyt mobil-telefonnummer, men det er en helt anden snak.

26.4.2001

EFTERLYSNING:

Kasper Windings live-band har fået lænset deres truck for adskillige meget værdifulde instrumenter. Det drejer sig om musikerne Mika Vandborg, Bastian Sjelberg og Per Both (deres bag-gear mand), som alle mistede ubetalelige instrumenter ved tyveriet.

Derfor; skulle nogen – nogensinde – tilbyde dig en ekstra god handel på henholdsvis: en hvid Fender Stratocaster med serienummeret 62361, med tilhørende sort Flightcase, eller en Fender Jazzbass Sunburst, med serienummeret DC 2463/18-0200-500, med tilhørende lilla Flightcase, eller et stk. Roland JX 8P Keyboard med sort Flightcase, så sig NEJ TAK – og informer derefter de nødvendige autoriteter.

Skulle du have informationer om instrumenternes eventuelle opholdssted eller lignende, så ville Mif Damgaard, på PDH – Dansk Musik Formidling, Ny Vestergade 7, 1471 Kbh K, meget gerne kontaktes af dig. De stjålne instrumenter har frem for alt meget stor affektionsværdi for de berøvede musikere, understreger PDH. (Kilde: www.gaffa.dk)

Og så er der dukket et gammelt foto op af Kasper sammen med ShuBiDua. Det er taget ved en koncert i Slagelse Hallen (1. december 1983). Tak Berit :-)

22.4.2001

Jeg så i TV-programmet "Bare det var mig" på DR, at Kasper har doneret sin guld-plade for salget af Carline Henderson's "Cinemataztic" til TV-programmets auktion, og pengene skal gå ubeskåret til Amnesty International. Smukt gjort !!

Jeg var lige inde og kigge i løbet af søndagen - og højeste bud lød allerede på det tidspunkt på 18.000 kr.

Kasper efterlyste ved samme lejlighed (han deltog faktisk i programmet) en guitar, en bas og et keyboard, som var blevet stjålet fra deres bil her sidst på turneen. Desværre er der ingen specifikke oplysninger om instrumenterne på DR's website.

PS: Kasper's guldplade kan du se, hvis du klikker HER !

11.4.2001

Koncerten i Portalen blev jo desværre aflyst p.g.a. sygdom, og der bliver vist ikke nogen ny koncert i Greve. Der er nu kun 2 koncerter tilbage på turneen: Herning og Fredericia (turneplan), og Kasper har bekræftet koncerten på Plænen i Tivoli fredag d. 29. juni (i Tivoli's nye serie: "Fredags-Rock")

Kasper medvirker i P1-programmet "Med og mod strømmen" tirsdag d. 17, og ved Aids Galla koncerten søndag d. 22. april i Vega synger han "To lys på et bord". Denne koncert udsendes 2 uger senere på TV2 og Virgin udgiver koncerten på CD. Hvor er det smukt ligefrem at træde i Otto Brandenburg's puma-fodspor ...!

Der rumler planer om optræden på festivaller - mere om det kommer senere, når der foreligger noget konkret !

Og ... i starten af marts var Kasper gæsten i Poltiken's "Liv & Stil" hvor læsere kunne stille spørgsmål til Kasper via avisens website eller e-mail. Det uddrag af spørgsmålene, som Politiken bragte, kan du læse her.

28.3.2001

En ufattelig kvik journalist på Berlingske Tidende (26. marts) "anmelder" udsendelsen fra i lørdags på DR2 (Dansk Rock Krønike). Og der bliver langet godt ud til højre og venstre med den store le.

F.eks. bliver Mylius heglet ned for ikke at have øje for perspektivet ...

Og navne som Gnags, Malurt, Anne Linnet og Kasper Winding "har ikke haft nogen betydning for dansk musik". Journalisten mener ikke, at man bør hive musik-folk på omkring 50 år ind og fortælle om fremtidsperspektiver for dansk rockmusik - men er det ikke netop disse folk, som kan SE perspektivet. Fremfor de helt unge (og muligvis talentfulde) som gik med ble, da f.eks. Kasper udsendte sine første ting på plade ?? Man må le - både til højre og venstre !!!

Udsendelsens kvalitet i øvrigt kan man såmænd godt diskutere - der var (for MIT vedkommende) lagt op til noget større og bedre.

26.3.2001

Så er der sprit-nye billeder fra radio-udsendelsen Z-Up (studievært: Jesper Bærentz i studie 4) på P3 lørdag formiddag 24. marts. Du kan se spørgsmålene og svarene fra quizzen i programmet her. (Se også under 12. marts)

Adskillige nye ting under "Anmeldelser" og "Interviews" !!

22.3.2001

Så er der live-billeder fra koncerten i Pumpehuset 15. marts !!

21.3.2001

Er du klar over, at to DJ's fornylig sammensatte og udsendte en CD med bandet Buki Yamaz, som Kasper var med til at starte i begyndelsen af 70'erne. Hovedvægten ligger (naturligvis) på de mere dansevenlige ting fra forskellige af deres plader.

Chefredaktør Karen Lyager Horve på bladet "I FORM" skriver en lille interessant historie i sin leder-klumme i bladet, som udkom idag. Læs den her - pudsigt ...

20.3.2001

På lørdag d. 24. marts sender DR2 Tema-aften under titlen: Dansk Rock Krønike. Undervejs er der klip og interview med bl.a. Kasper Winding. Jørgen de Mylius har tilrettelagt udsendelsen, som starter kl. 20.00 og varer i alt 3 timer.

Programmet er opdelt i 6 dele og ser således ud:

20.00 Temalørdag: Dansk Rock Krønike
20.05 Da rocken kom til Danmark
20.40 Pigtråd og beat
21.15 Hithouse
21.45 Rock, trips, idoler og piger
22.15 Savage Rose in L.A.
22.40 Visioner i dansk rock

Læs nærmere !!

OBS: Og så er der igen mere gammelt NYT her på sitet under "Anmeldelser" og "Interviews" - kig også ind under "Fun Stuff" ... eller læs her "Dagens portræt" i Politiken fra december 1988.

Allersidste nyt må være, at man på websitet for Kasper's bookingbureau (PDH) kan læse, at han spiller live i TIVOLI fredag d. 29. juni. Om det er udendørs eller indendørs fremgår ikke. Planerne er vist også noget med optræden på festivaller - mere om disse ting følger snarest muligt !!

17.3.2001

Koncerterne i Pumpehuset og Viften (Rødovre) forløb efter bogen og til publikums store tilfredsstillelse. Det var vist meget få, der ikke fik det de havde håbet på - og lidt til (og meget mere) - og jeg synes også, der var bedre sammenspil og dynamik og betydelig mere tryk på nu i forhold til starten af turneen i Charlottenlund.

Der kommer nye live-billeder på sitet, så snart de er klar.

Adskillige steder henvises der i forbindelse med Kasper til en "vigtig artikel" fra herre-magasinet EUROMAN (april 1996). Denne artikel - som faktisk er een lang samtale mellem Kasper og den tidligere supermodel Renee Toft Simonsen - kan nu læses i sin fulde udstrækning her på sitet !!

Via nye kilder er der dukket flere ældre anmeldelser og interviews op sammen med nye oplysninger, som nu findes rundt om på sitet. Bl.a. fra en radioudsendelse med brødrene Niels Erik og Henrik Lund fra Easy Sound-studiet !! (Tak Thomas)

12.3.2001

DR sender et 3 timers program med bl.a. Kasper Winding på P3 lørdag d. 24. marts kl. 9-12. I programmet spiller Kasper & Band otte numre live, der er small-talkshow med Kasper, Cecilie Frøkjær og sangeren Allan Jensen (som også spiller et par numre), adskillige overraskelser, quiz, konkurrencer m.m. Husk at indstille radioen !!

På vej hjem fra arbejde (for en gangs skyld ikke på cykel) kiggede jeg i det lille "tog-blad" "Ind Og Se" med bl.a. diverse aktuelle kulturtilbud. På side 4-5 "På Scenen" var omtale af 9 større koncerter med bl.a. TV-2, Love Shop, Clapton og Cecilie Norby, som fik 6-7 linjer hver - og Kasper Winding, som fik 30 linjer og det meste af en side med overskriften "Vidunderbarnet Winding" og cover-billedet fra greatest hits-albummet "Lidt til og meget mere". Læs hele teksten HER !!

Hjemme falder jeg ned i sofaen og tænder sløvt for TV - som viser quizprogrammet "Stifinder" ... som Kasper har lavet underlægningsmusik til. Den mand er alle vegne for tiden !! Velkommen hjem Kasper.

11.3.2001

Så er ex-Gangway-sanger Allan Jensen's soloplade ude - vores Kasper har produceret og spiller en del på pladen. Titlen er "One fine day" og den får fine karakterer i denne første anmeldelse, som stammer fra Politiken igår. Allan Jensen's sammenlignes på forskellige numre både med George Michael, Michael Jackson og Paul McCartney .... That's it !! Dagbladet BT er knapt så begejstret i deres anmeldelse. Den udkommer mandag d. 12. marts.

Og JEG glæder mig til koncerten med Kasper & Band på torsdag i Pumpehuset.

Så du Lone Scherfig's film "Når mor kommer hjem", som DR viste i aftes ? Kasper stod for musikken til filmen fra 1998 - altså inden Lone blev "berømt" for filmen "Italiensk for begyndere". Det er et utrolig skarpt øje Kasper har for talent ...

8.3.2001

Det viser sig, at Anne Linnet's søn - Jean Linnet - var opvarmningsnavn for Kasper på Train i Århus. Det er han også i Pumpehuset i København (15. marts).

Guitaristen Ray Gomez mailede for nylig til mig og bad om Kasper's (mail-)adresse, så måske er der håb om igen at høre Ray's dirrende guitar sammen med Kasper på den næste plade ??? Who knows.

27.2.2001

Flere live-billeder, lidt statistik samt en "slightly revised" forside på sitet.

24.2.2001

Så ligger der et par billeder samt en anmeldelse af koncerten i BT.

Frem til og med d. 26. febr. kan du stille spørgsmål til Kasper Winding hos Politiken på e-mail adressen liv.stil@pol.dk. Spørgsmål & svar bringes (måske) i den efterfølgende søndagsudgave af avisen (4. marts).

22.2.2001

Kasper & Band havde premiere på turneen torsdag aften på Skovriderkroen i Charlottenlund (København), og der var ganske udsolgt !!

Alle var tydeligt spændte på, hvad der nu kom fra Danmark's forhadte og elskede musikalske wonderboy. Men vi fik alle de fede gamle numre fra Greatest hits CD'en - og ikke i forvanskede nye udgaver men meget tro de originale, selvom der var arrangeret lidt om hist og her. Publikum flippede faktisk helt ud og sang med på "Kom nu hjem" - for det var jo lige præcis det der skete: Kasper "kom hjem", og han så virkelig ud som om han også havde lyst til at spille LIVE i blandt os, selvom han bliver boende i London.

Bandet spiller fedt og ser ud til at være "på" - og det tegner i høj grad til at blive en rigtig god turne rundt i landet. Hvis du ikke allerede HAR købt billet, så gør det nu !

Jeg snakkede med Kasper efter koncerten, og i løbet af weekenden kommer der naturligvis billeder m.m. her på websitet. Du kan checke turneplanen længere nede på denne side.

17.2.2001

Fra pålidelig kilde (studieværten) oplyses, at Kasper spiller live på P3 mellem klokken 9.10 -10.00 i programmet STRAX på onsdag (d. 21. feb) - dagen før turneen starter. Vi kan vist høre numrene "Simone" og "Sjæl i flammer" - om det er med fuld skrue eller på banjo og bongotromme melder historien ikke noget om. Men tænd for ørerne !!

Kasper har længe gerne ville have nogle links på sitet omkring "vigtigere ting i livet end lige musik" (f.eks. Greenpeace og Amnesty). Under links har jeg således bl.a. valgt Børnefonden, som hjælper børn i den 3. verden - og uden at pengene smuldrer væk til administration undervejs. Og faktisk har Thomas Winding været med til at designe en flot paraply (!) som sælges til fordel for Børnefonden. Jo, tingene hænger godt sammen her.

15.2.2001

Nye billeder af bl.a. Kasper og Alexander Kølpin samt opdateringer i diskografien (f.eks. hvilke CD'er kan købes).

4.2.2001

Noter om Jørgen Leth og filmen "Fra hjertet til hånden" som Tómas Gislason lavede i 1994. Kasper Winding stod for den flotte underlægningsmusik.

1.2.2001

Endnu et par anmeldelser af "Sylfiden" på Østre Gasværk:

29.1.2001

Besætningen i bandet på Kasper's turne bli'r:
  • Joakim Petersen: keyboards - spiller i det danske funk/bigband Ridin' Thumb og har i øvrigt medvirket tidligere som musiker på Østre Gasværk.
  • Bastian Sjelberg: bas - har tidligere spillet fløjte (det gør han nok stadigvæk). Medvirket i Scandinavian Jazz Quartet (bas). Spiller nu bas i Gnags efter at Per Chr. Frost har forladt bandet. Spiller endvidere bas på Lis Sørensen’s nye CD "Rose" og har medvirket hos Caroline Henderson på CD’en om Dolores J. (2000). Sidst i 90’erne var han med i salsabandet under ledelse af Jorge Cordero, som turnerede bl.a. i USA.
  • Mika Vandborg: guitar - vist nok fast med i Gnags. Turnerede i 2000 med Mek Pek Party Band. Spiller i sangerinden Camille Jones’ live band sammen med bl.a. Bastian Sjelberg på bas og hans bror Kristoffer på trommer (de turnerer faktisk samtidig med Kasper og har en CD på vej).
  • Jesper Mechlenburg: trommer - p.t. i bandet på musicalen EVITA med bl.a. Sanne Salomonsen. Trommer i bandet Sax'n'Drawbars med bl.a. Benjamin Koppel og Jakob Andersen.
  • Jeppe Kaas: keyboards, trompet m.m. - komponist til musikken til filmen "Kærlighed Ved Første Hik" (nomineret til Robert-prisen 2000) og til "Blinkende lygter" (sammen med Bent Fabricius Bjerre). Havde selv en rolle i filmen "Den blå munk" (1998). Har bl.a. indspillet med Kaya (1999) og turnerede med Søren Sko sidste år. Har også arbejdet sammen med Maya Albana, inden hun mødte Kasper. Med i Ridin’ Thumb (på CD’en: Different moves - different grooves, 1994).

Se under 11. januar for komplet turne-plan !!

22.1.2001

Med beklagelse kan det konstateres, at musik-sitet MusicReactor er lukket ned pr. 15. januar. Too bad, de havde ofte mange gode nyheder. Linket er derfor fjernet her på sitet og et par nye (og ganske interessante) er tilføjet.

21.1.2001

  • Se billeder fra POP-FM koncerten i Tivoli's Koncertsal d. 12. november 99
  • Tilføjelser til turne-planen (se længere nede !)
  • En længere biografi om Aud Wilken, som Kasper producerede for i '99
  • Simone Bendix (Kasper's kæreste gennem mange år) er ugens navn i Alt for Damerne - men det skal vi ikke fortælle mere om her ... Køb bladet.
  • Billede af Kasper fra EUROMAN (januar 2001)
  • Og så venter vi stadigvæk på at høre nærmere om BANDET på den kommende turne !

 

16.1.2001

Kasper med grej under prøverne på Østre GasværkLæs anmeldelserne af "Sylfiden" fra Aktuelt og Information her på sitet.

Jeg har (et sted) læst rygter om, at musikken muligvis udkommer på CD ... Jeg har nu LIDT svært ved at se den stå alene - uden sin fine rolle i totaloplevelsen.

 

15.1.2001

  • Undertegnede (webmaster) blev med kort varsel inviteret af Kasper til at se premieren på "Sylfiden" sammen med min kæreste. Det er et utrolig flot show, som man får lyst til at se 2 gange - med masser af inspirerende og tankevækkende musik, som gør det til en totaloplevelse udover det almindelige. Også for os som ikke er til "klassisk" ballet - prøv det !!
  • Kasper udtaler i programmet til forestillingen: "Det jeg ser som den største udfordring ved at skulle genskabe Sylfiden, er at man får lov til at pille ved et klenodie og derved får endnu en mulighed her i livet for et opgør med fortiden, hvilket man jo kun kan komme lidt klogere ud af. Derved mener jeg ikke, at vi skal trampe på romantikken, men blot skabe en musik, som er følelsesmæssigt vedkommende i 2001. Så glem helt den gamle version og sæt Jer tilbage i stolen og nyd det."
  • Læs anmeldelsen af "Sylfiden" fra Berlingske Tidende
  • Portræt & interview med Alexander Kølpin i Aktuelt
  • DR2 sender mandag aften kl. 20.45 et portræt af Alexander Kølpin "fortalt gennem 3 måneders prøver på Østre Gasværk" (genudsendes tirsdag).
  • Websitet er i BT (13. januar) anmeldt i en artikel om danske "fan-sites":
    "Den mest omfattende danske musik-netside (www.kasperwinding.com) hylder ... Kasper Winding. Der ligger et kæmpe arbejde bag."

Og det er ganske vist.

11.1.2001

Great news - Kasper live on tour !!
For første gang i 10 år drager Kasper på turne med et band, og du kan checke turneplanen lige her:
22-2 Skovridderkroen Charlottenlund (Kbh)
23-2 Skråen Ålborg
24-2 Tobakken Esbjerg
2-3 Scenen, Torvehallerne Vejle
3-3 Train Århus
9-3 Toldkammeret Helsingør
10-3 Stars Vordingborg
15-3 Pumpehuset København
16-3 Viften Rødovre
17-3 Slagelse Musikhus Slagelse
6-4 Park Café København (Østerbro)
7-4 Portalen Greve
13-4 Fermaten Herning
14-4 Hollywood Hard Rock Fredericia
29-6 Tivoli København new_sign1.gif (957 bytes)
Billetter kan f.eks. bestilles online hos www.billetnet.dk - nærmere oplysninger om turneen og bandet vil dukke op her på sitet snarest muligt.

6.1.2001

Kasper var sørme også lidt med på Secret Oyster's balletmusik til Flemming Flindt's "Vidunderlige kælling" (1975) - meget apropos netop i disse dage. Og så er der nogle nye billeder på sitet - watch out.

5.1.2001

Læs interview med Kasper fra BT (20-9-00) samt lidt om Alexander Kølpin's forestilling "Sylfiden" på Østre Gasværk (musik: Kasper og Thomas Blachman).

backbutt.gif (2353 bytes)