![]()
Musikcafeen, Århus (Venue 98)Af J A K O B L A M B E R T S E N, JyllandsPosten Til gengæld var der en hektisk dunkelhed over det danske opvarmningsnavn Lois - kunstnernavnet for Cæcilie Norbys lillesøster Louise. Uden at vide, hvor godt hun ramte, karakteriserede vor fotograf musikken som en blanding af Kasper Winding og Billie Holiday. Den københavnske sangerindes debutplade, der kommer om to uger, er produceret af netop Kasper Winding, som også har skrevet en del af sangene, og i pressemeddelelser nævnes forbindelserne til Billie Holiday - og Björk. Man kan også sige, at Lois både i stemme og ansigtsudtryk fører sig frem som en spinkel, pæn, bleg, opdateret udgave af Annisette. Kasper Winding var ikke blandt hendes scenemusikere, og der var ikke den disciplin, stramhed, dynamik og drama over live-musikken, som der kan forventes på pladen. Den manglende erfaring som scenesolist taget i betragtning gav musikken artige løfter - perfekt akkompagneret, dansabel, ikke overdrevent moderne, lidt jazzet, lidt triphoppet, lidt skør, lidt vrængende. Information: DANSK STORTALENTLille Vega (København) var en perfekt ramme om sangerinden Lois debutkoncert torsdag aften. Et Kasper Winding-produceret album, Stranger In A Strange Land, udsendes snart, og at dømme efter torsdagens show er der noget at glæde sig til Også selvom der tydeligvis var tale om en debutkoncert. Såvel solisten som hendes backingband skal finde formen, og Lois selv bestemme sig for, om hun vil præsentere sangene indefra, som hun gjorde ved koncertens start, hvor hun var stille og koncentreret eller om hun vil benytte den på dansk jord så traditionelle udadvendte partypige-agtige stil. Når Lois koncentrerede sig om at levere de komplicerede sange, er hun i besiddelse af power og nærvær nok til at tvinge én i lytteposition. Det er postmoderne popmusik, hvor intet er helligt og alt er muligt men som så ofte når Kasper Winding har trukket i trådene, er afsættet traditionel pop, med et repertoire ligeligt fordelt mellem avancerede ekskursioner og mere melodiøse kompositioner. Bandet bestod af fire unge løver, som gjorde sig anstrengelse for at styre uden om klicheerne også selvom nogle af 90'ernes stilgreb ikke virker helt så overraskende, som de gjorde fra et par år siden. Dét, Lois mangler, er med et engelsk udtryk to unlearn en række af de stilgreb, man kender så godt fra dansk pop-rock, og koncentrere sig om at minimalisere sit udtryk. Men Lois har allerede en masse at byde på, og når hun har spillet lidt flere koncerter skal hun nok blive én af årets store attraktioner. |
|