![]()
SONY MUSIC:LOIS - født Louise Norby men siden barndommen kaldet Lois - er både navnet på en 25 årig sangerinde og på et unikt musikalsk projekt. Tilbage i '96 opsøgte Lois produceren Kasper Winding i London og forelagde ham sine musikalsker ideer og skitser til sange. I løbet af en uge fik de færdiggjort 3 sange - og de blev udgangspunktet for det album der udkommer den 16. februar ´98 under overskriften STRANGER IN A STRANGE LAND. Den perfekte titel til et album fyldt med stærke sange, der fordomsfrit låner musikalske elementer fra techno, jazz, drum'n'bass, big band-musik, film-temaer og musicals. Arbejdet med musikken er primært foregået i Mayfair-studierne i London, hvor Lois og Kasper Winding fandt den perfekte tredjemand i teknikeren Ric Simpson. LOIS er live omgivet af et hold suveræne svenske og danske musikere, der virkelig formår at leve sig ind i den mangesidede musik der er fundamentet for Lois' helt unikke stemme: Emil de Waal på trommer og samplere. Jesper Nordenström på keyboards og samplere. Andreas Unge på kontrabas og Gustav Ljunggren på lap-steel, guitar, keyboards og trompet.
|
|