Født 21. juni 1956 i København. Trommeslager, keyboardspiller, guitarist, sanger og sangskriver.

Kasper Winding gjorde sig tidligt gældende som et vidunderbarn af en trommeslager, men viste sig siden på egne plader som en lydhør eklektiker med bevidste lån fra forbilleder som The Beatles, Sly & The Family Stone, Marvin Gaye og Prince. Med kamikazeagtig selvtillid har han kastet sig ud i alt det, danske anmeldere hader. Han er, uden at have fået et egentlig gennembrud herhjemme, en af de mest indflydelsesrige personligheder i dansk musik, ikke mindst via sit virke som producer. Og er samtidig en af de mest internationalt orienterede danske musikere.

Kasper Winding begyndte allerede at spille musik på Bernadotteskolen med jazzmusikeren Adrian Bentzon som lærer. Han spillede oprindeligt guitar, men skiftede til trommer i et skoleorkester, som også rummede hans halvbror Aske Bentzon. I 67 kunne han høres i Extension, som vandt Øbro-mesterskabet i beatmusik, og 69-70 var han med i Firecylindret VW. Allerede fra 70 spillede han som vidunderbarn med Radiojazzgruppen og Some Echoes, og i 71 var han congaspiller i den danske version af musicalen Hair. Winding spillede trommer med mange af de langt langt ældre amerikanske jazzmusikere, som kom til København - f.eks. Dexter Gordon.

Han blev medlem af det stilskabende ensemble Riel-Mikkelborgs V8 71-72 og nød bredere bevågenhed i latin-rockbandet Buki Yamaz 73-75. Han var på dette tidspunkt påvirket af både ny jazz (Miles Davis etc.), Jimi Hendrix, klassisk og brasiliansk musik. Spillede fra 75 lejlighedsvis med Radioens Big Band, og i Tyskland med Joachim Kühn, Brecker Brothers og gruppen Pork Pie 75-76. Han videreførte samarbejdet med Palle Mikkelborg i Entrance 75-78 og arbejdede i 70'erne i øvrigt samtidig som freelance med førende internationale musikere, bl.a. Mort Schumann og hollænderne Thijs van Leer og Jan Akkermann.

Winding bosatte sig fra årsskiftet 78/79 i New York, hvor han knyttede kontakter og levede fra job til job på den konkurrenceprægede studiemusiker-scene - bl.a. med Brecker Brothers, guitaristen Ray Gomez, Michael Walden, The Rolling Stones og Teddy Pendergrass. Indimellem optrådte han i Danmark - bl.a. i 79 med egen gruppe med Finn Gustafsson, guitar; Morten Kærså, keyboards; Aske Bentzon, fløjte, og Bo Stief, el-bas.

Han blev i New York påvirket af rock og disco og indspillede januar-marts 80 sin første plade i eget navn med sit eget band, udvidet med Ray Gomez; Bobby Malach, tenorsax; Kenneth Knudsen, keyboards, og Michael Elo, sang. Kasper Winding havde selv skrevet musikken og hans far, Thomas Winding, og Søren Kragh-Jacobsen teksterne. Han kaldte selv musikken "en slags Motown med Deep Purple-lyd". Han begyndte selv at synge og turnerede 80-81 med Gustafsson, Kim Sagild, guitar; Michael Friis, el-bas, og Elo og senere Lis Damm, sang, under navnet Kick. Gruppen udsendte i oktober 81 lp'en "Attitudes And Broken Hearts". Flyttede samme år tilbage til Danmark og var 82-84 medlem af Shu-bi-dua og medvirkede på gruppens 9. og 10. LP.

Kasper Winding skrev sammen med Stig Kreutzfeldt og Michael Elo musikken til musicalen "Frit fald", som i februar 82 fik premiere på Bellevue Teatret med Kick plus Kreutzfeldt; Sanne Salomonsen og Gitte Naur, ex-News. Musicalen kom på pladen, "Frit Fald" (CBS, 1982). Winding udsendte samme måned "Swing", indspillet af Kick, nu en trio med Winding, Sagild og Friis. Endvidere medvirkede blæsere fra Buz Stop; Jens Haack og Salomonsen. Musikken var skrevet af Winding, der både var trommeslager og sanger, med Thomas Windings dansksprogede tekster. Han optrådte 5. juni 82 som Kasper Winding & Kick som opvarmning for Supertramp på Gentofte Stadion. Herefter reorganiseredes gruppen med Sagild, Frank Stangerup, keyboards; Rasmus Kærså, el-bas; Peter Biker, trommer; Ole Hansen, trompet, og Kenneth Agerholm, trombone. Winding spillede trommer, men fungerede primært som sanger og keyboardspiller.

Kasper Winding kom i 85 ind i en turbulent periode, da hans eks-kone, skuespilleren Gitte Nielsen havde slået sig sammen med den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone. Winding, der har forældreretten til sønnen Julian, blev belejret af journalister og fotografer fra verdenspressen. Derfor holdt han i et par år lav offentlig profil. Han opholdt sig en periode i Paris og skrev musik til Anders Refns film "De flyvende djævle". Indspillede den sammen med sangeren Murray Head og Jens Haack, altsax, og stod selv for arrangementer og produktion. Filmen blev en publikumsfiasko.

I 86 arbejdede Winding på en lp, som skulle repræsentere de mange forskellige stilarter i hans univers - fra Beatles til Prince. Blandt musikerne var Kenneth Knudsen, keyboards; Aske Jacoby, guitar; Toots Thielemanns, mundharmonika; Niels-Henning Ørsted Pedersen, bas; Torben Westergaard, Christian Dietl, el-bas; Jacob Andersen, percussion; Hanne Boel og bl.a Joniece Jamison fra Eurythmics, sang. Winding skrev selv musikken og et par tekster, mens hovedtekstforfatter var manden, som var inde i Kylling fra tv-serien Bamse Og Kylling, Brian Patterson. Lp'en rummede bl.a. det Beatles-inspirerede hip til sladderpressen "Singin' la la", produceret af engelske Chris Thomas - og den bittersøde Little Miss Donna Lee, som Winding sagde ikke handlede om Gitte Stallone. Lp-titlen "Dadday's In Rare Form Tonight" var et citat fra Woody Allen-filmen "Mig Og Moneterne" og et tip om Windings almene tilstand. Det ambitiøse projekt blev en anmelder-succes, men ikke nogen salgssucces.

I december 87 og februar 88 kunne han for første gang i fem år høres på turneer - bl.a. på Færøerne - med Jens Runge, guitar; Frank Stangerup, keyboards; Boel, keyboards, sang; Assi Roar eller Jon Bruland, el-bas og Klaus Menzer, trommer. Anmelderne og publikum var begejstrede, fordi Winding formåede at gøre koncerterne til begivenheder. Han udsendte i efteråret 88 singlen Kilimanjaro, og sangen "Tænd på kærlighed", indspillet med bl.a. Lis Sørensen, dukkede op på Ekstra Bladets opsamlings-lp Ekstra Nummer 2.

"Jeg er den eneste i Danmark, som tør eksperimentere med musikken," sagde Winding i marts 89, hvor han udsendte den hovedsageligt dansksprogede, mere letflydende "No.5", som rummede "Alle har en drøm", en duet med C.V. Jørgensen.

"No.5" blev hans hidtil største succes og solgte 70.000 eksemplarer og i løbet af året tog hans gruppe igen koncertpublikummet med storm. I foråret 90 flyttede Kasper Winding til England, men udsendte i september "No.6", indspillet i Danmark og co-produceret af lydteknikeren Henrik Lund. Winding spillede selv de fleste instrumenter, men den soulprægede, meget melodiske og udadvendte plade fik en ret ublid medfart i pressen - "misbrug af talent," skrev en anmelder. Uviljen gik meget på Windings falset-sang, som nogen næsten opfattede som "udansk" og i det mindste skabagtig og krukket. Han turnerede igen og udvidede sit band med Jan Rørdam, guitar - og lod derpå ikke høre fra sig i næsten to år.

I december 92 kom cd'en med titlen - typisk for den internationale Kasper Winding - "Uno Deux Drei Four". Igen produceret sammen med Henrik Lund og med få musikere i studiet - Jens Runge, Kenneth Knudsen, Jon Bruland, el-bas, og den tidligere Sly & The Family Stone - og David Bowie-trommeslager Andy Newmark. Winding og Lund fortsatte med Klaus Menzer, som Winding også havde arbejdet sammen med i London, under navnet Pop From The Deep End. Udsendte i april 96 en cd med samme navn, indspillet dels i London, dels i København og udgivet på Windings og Lunds eget selskab Pop Records. Trioen er grundstammen i en workshop, hvor andre musikere kan inddrages i eksperimenter med blanding af alle tænkelige stilarter.

Kasper Winding var co-producer for Elmer i 81 og arrangerede i 82 for Rugsted Kreutzfeldt på deres tredie lp og arrangerede og co-producerede for Stig Kreutzfeldts soloalbum i 83. Han var samme år producer for janitscharen Gert Mortensen fra Det Kgl. Kapel på en plade med musik af Per Nørgaard, Xenakis og Elliot Carter. Winding har endvidere produceret for Sidewalk, sin søster Alberte, Lars Muhl, Lis Sørensen, TV-2 og Gangway samt Susi Hyldgaard og C.V. Jørgensen, hvis meget anderledes 94-album Sjælland Winding i høj grad var med til at præge. I 95 var Winding, med bl.a. Henrik Lund og Thomas Blachman, dynamoen bag Ray Ohh-sangeren Caroline Hendersons opsigtsvækkende solistdebut Cinemataztic, som Winding også havde skrevet en del af sangene til, bl.a. "Kiss Kiss Me" og "Made In Europe", som begge blev hits.

Som filmkomponist startede Winding med sin far Thomas Windings film "Revolutionen i vandkanten" 71 samt "Slægten". Windings gennembrud i den genre kom med musikken til ungdomsfilmene "Mig Og Charly" og "Johnny Larsen", hvor Winding arbejdede sammen med C.V. Jørgensen, som i duet med Sanne Salomonsen fik et hit med "Lidt Til Og Meget Mere" fra den første. Winding skrev senere musikken til tv-serien "Een gang strømer" (1987), som gav Lars Muhl hittet "Sjæl i flammer". Winding har også skrevet musik til reklamefilm. Og havde i 85 en rolle som trommeslager i Jesper Høms film om Leo Mathisen "Take It Easy", hvis lydspor han også producererede.

Blandt mange andre har Kasper Winding desuden indspillet med Sanne Salomonsen, Tyggegummibanden, Secret Oyster, Anders Koppel/Otto Brandenburg på deres fælles projekt Valmuevejen i 75, Heavy Joker, O.P. & The Phantom Band, Christian Sievert, med Aske Bentzon på dennes album Badminton samt 83-børnepladen Bamser i luften, hvor han bl.a. sang Thomas Windings tekster, Rugsted Kreutzfeldt, Halberg Larsen, Michael Hardinger, Billy Cross, Love Construction, Lars Muhl og Lis Sørensen.

Copyright © 1994 - 2002 Yahoo! Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Fundet på www.jubii.dk (30-4-2002) her:
http://dk.music.yahoo.com/biographies/windingkasper.html