Kasper Winding er for tiden (sept. 2000) aktuel med sit opsamlingsalbum, Lidt Til Og Meget Mere. Han har 30 år på bagen som musiker, trods hans alder af kun 44. Han var en tur i København, og MusicReactor fik en snak med ham blandt andet om, hvorfor det har taget ham så længe (9 år) at skrive sange igen, og hvad der ellers er i vente for den hårdt arbejdende musiker.

A f   H e n r i k    Ku re

MusikReactors læsere har stillet spørgsmål til Kasper Winding. De fem bedste belønnes med et eksemplar af hans nye cd, der er på vej med posten.

Dansk popmusiks gulddreng - produceren, sangskriveren og musikeren Kasper Winding - har netop udsendt det dobbelte opsamlingsalbum Lidt Til Og Meget Mere (læs anmeldelsen) med en alle de største stjerneskud fra hans 30-årige karriere.

Selv om dåbsattesten vidner om bare 44 år, har Winding et imponerende bagkatalog. Omkring 700 stykker musik er registreret hos hans publishing-selskab, og der er meget mere i vente, betroede han MusicReactors udsendte, da han i sidste uge var på kort visit i Danmark for at give interviews til pressen...

Du er med omkring 30 år på bagen efterhånden det man kunne kalde en garvet veteran i musikbranchen, til trods for at du kun er 44 år. Otte egne studiealbums, et hav af musik til teater, film og ballet for bare at tage nogle få eksempler. Hvordan kan det være, at du så først udgivet et opsamlingsalbum nu, undrer Gitte Bøgelund fra Storvorde sig over?

"Det er fordi jeg først havde lyst til at gøre det nu. Jeg er blevet spurgt mange gange i løbet af de seneste ti år, men jeg har hele tiden svaret, at jeg ikke rigtig syntes det passede til dér hvor jeg var. Jeg lytter aldrig rigtig til de ting jeg har lavet. Så snart jeg har lavet dem er jeg videre. Jeg har hele tiden skudt det lidt væk... Da jeg flyttede til England, lavede jeg mest techno og begyndte at remixe, og den del af det, som denne plade repræsenterer, var jeg langt væk fra. Men nu er jeg begyndt at skrive sange igen for første gang i ni år, og pludselig hang det sammen for mig, fordi det også er en sangplade."

Hvor meget indflydelse har du selv haft på udvælgelsen af de numre, der er med på albummet?

"Hele film-cd'en har Henrik Lund, min medproducer, og jeg sammensat suverænt. Sangpladen har næsten givet sig selv, for der er jo nogle numre der skal med, for at man kan kalde det en greatest its. Jeg har spurgt alle mulige folk hvilke numre de mente skulle med, så det var mere en demokratisk proces. Titlen lå lige foran næsen på os; Lidt Til Og Meget Mere var jo den sang, der startede min karriere med C.V. (Jørgensen, red.) i sin tid."

Nysgerrig

Hvordan kan det være, at du har holdt dig på toppen i 30 år?

"Jeg kan jo kun gætte mig til det, men jeg tror det ligger i, at jeg er nysgerrig. Jeg bliver ved med at udforske... Jeg tror også det kommer sig af, at hele min generation - som i Danmark er alt fra Sort Sol til Sanne Salomonsen og mig og i udlandet er det U2 og Madonna - er opvokset i en tid, hvor man fik lov til at udvikle sig, dvs. man lærte at være 'langtidsholdbar'. Sådan er det ikke nu om dage, for kunstnerne får næsten ingen chancer; hvis ikke de sælger 100.000 er de ude. Jeg kan ikke forestille mig andet end at lave musik hele mit liv. Man skal jo aldrig sige aldrig. Men det kan da godt være at jeg kommer til at prøve andre ting, hvis nysgerrigheden bringer mig derhen."

Du har fået en del anmelderklaps gennem årene. Hvor meget betyder anmeldernes meninger for dig?

"Der er meget forskel på anmelderne, synes jeg. Der er nogle anmeldere der er gode - også selvom de ikke kan lide det jeg har lavet. Det er dem der prøver at sætte sig ind i mit materiale, dem har jeg respekt for. Men så er der dem, der går efter manden i stedet for bolden og skal være perfide. Det gør ondt - for man har gået og arbejdet på det i måske et år..."

Hårdt arbejde

Når du har lavet så meget betydningsfuldt materiale igennem 30 år, kan det vel næsten ikke undgåes at man kommer til at påvirke hele den danske musikbranche?

"Der er nogle bestemte ting, som jeg godt kan høre. For eksempel da Thomas Blachmann og jeg lavede Caroline Henderson-pladen (Cinemataztic, 1995), kom der pludselig mange plader i kølvandet som lød lige sådan. Men det er da kun flatterende, jeg tager det som et kompliment", ler han.

Hele din nære familie må jo nok betegnes som berømtheder - Alberte, Thomas Winding, Nicolas Winding Refn, Aske Bentzon. Hvordan kan det være at det netop er Jer, der slår igennem og får succes, spørger Flemming Nielsen fra Odense?

"Jeg ved det ikke. Men det må ha' noget med tiden at gøre, timingen. Og så selvfølgelig talent, men det er jo desværre ikke nok. Der er også en masse hårdt arbejde til. Og så har vi bare været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Dét tror jeg betyder meget - heldigvis: det gør jo også, at vi ikke bare kan sætte os ned og regne det hele ud. Det gør det lidt mere spændende, men også lidt mere nervepirrende.

Prøver du at fastholde et eller andet image udadtil? I så fald må det da være svært når du har lavet så mange varierende ting?

"Jeg synes jo selv at jeg er den samme hele tiden, men jeg kan da godt se at det måske er lidt mærkeligt udefra. Men når man hører greatest hits-pladen, synes jeg det lyder som den samme artist, der bare udvikler sig ned igennem. Når jeg så lige pludselig laver balletmusik ved siden af, er det en del af min udvikling, min karriere - men det er jo ikke nødvendigvis de samme folk der hører det. Jeg sætter mig ikke ned og tænker, at jeg i hvert fald ikke vil kaldes f.eks. popsanger. Der er ikke noget der er planlagt!"

Preben Mellergaard fra Århus spørger, om I synger meget til jeres familiefester?

"Nej, det gør vi faktisk overhovedet ikke," udbryder han i et stort grin. "Der er garanteret mange familier der synger meget mere end vi gør."

Rocken er død

Du har snart prøvet alt andet end rock. Har du overvejet at lave en rockplade?

"Jeg synes at rockmusik er lidt en uddød genre. Der er så mange, der har gjort det helt enormt godt, og jeg er ikke sikker på at jeg ville gøre verden - inkl. mig selv - lykkeligere ved at lave en rockplade, ment på den måde, at jeg synes der ligger et ansvar i at sende en plade ud. Når jeg udsender en plade, som jeg oven i købet tager penge for, må jeg også gøre mit bedste for at skabe et eller andet, der er interessant.

Rikke Andersen fra København N. spørger, om du ikke af og til kan være lidt ked af, at du med dit enorme potentiale og talent, aldrig er blevet et rigtig-rigtig stort navn?

"I Danmark kan jeg vel ikke rigtig blive meget større. Jeg er jo en af de heldige, der kan leve af det jeg laver. Jeg har jo i sin tid prøvet at prøvet at være verdensberømt, ganske vidst af nogle helt andre årsager, men det er ikke dét, man bliver lykkelig af. Jeg er lykkeligst som jeg har det nu - nemlig hvor jeg kan få lov til at leve af at lave de ting, jeg har lyst til at lave, uden at gå på kompromis. Så er man rig... Min karriere har formet sig vildere end jeg overhovedet kunne forestille mig da jeg var lille. Dengang var min store drøm at spille i Tivolis Koncertsal - seks år efter jeg havde haft den drøm spillede jeg i Madison Square Garden."

Du siger, at du kan leve af at lave musik, men har du aldrig lavet en sang for at tjene nogle hurtige skillinger til et nyt sæt tøj eller et komfur?

"Nej, aldrig!"

Er der noget du mangler at prøve?

"Masser!! Hver dag vågner jeg op med en ny ambition - en ny ting jeg godt kunne tænke mig at prøve af. Det holder aldrig op, tror jeg. Musik er så mange ting, selvom der kun findes to typer musik: god og dårlig. Men inden fra det er alt fra Julio Iglesias til Stravinski, fra Limp Bizkit til Aretha Franklin. Der er hele tiden noget at tage fat i, hele tiden noget at lære."

Hvilken genre synes du, du er bedst til?

"Uha... den er svær. Noget der indeholder noget melankolsk, tror jeg. Tættere kan jeg ikke rigtig komme det."

Foretrækker du at lave musik til dig selv eller til andre?

"Det er meget afhængig af mit humør," forklarer Kasper med munden fuld af crossant. "Nogen gange er det enormt rart ikke at stå med ansvaret, men bare at kunne skrive sangen uden også at være gallionsfigur. Andre gange har man skrevet en sang, der er så personlig, at man ikke kan bære, at andre skal synge den - så bliver man nødt til selv at gøre det. Men det er faktisk lige sjovt begge dele."

Er det ikke svært ikke at gentage sig selv, når man har skrevet så mange sange som du har?

"Jo! Det var derfor jeg holdt op i nogle år og i stedet koncentrerede mig om techno- og klassisk musik, for der tænker man ikke i tre-et-halvt minuts popsang, men i halve timer. Det har jeg gjort i syv-otte i år England - og det er også derfor jeg er begyndt at skrive sange igen, for nu har jeg pludselig nogle sange jeg gerne vil skrive. Men hvis du havde spurgt mig for otte-ni år siden, havde jeg svaret, at der ikke var flere sange tilbage. Jeg tror ikke at min inspirationskilde en dag løber tør, men jeg tror det er vigtigt at tage nogle pauser, så man kan blive inspireret og savne det igen."

Karina Nielsen fra Haarby spørger: Jeg synes Sjæl I Flammer er et virkelig fedt nummer med virkelig meget sjæl i. Hvad tænkte du på da du skrev nummeret? Man må da virkelig være inspireret for at skrive en sang som den?

"Tak, først og fremmest. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg tænkte på. Det sjove ved sangen er, at da jeg afleverede den til filmselskabet og pladeselskabet, kiggede alle medlidende på mig og spurgte om jeg ikke kunne skrive et nummeret med lidt mere hitpotentiale, nu jeg havde chancen for at komme seks lørdage i fjernsynet. Jeg var helt fortvivlet, for jeg var en af de eneste der troede på sangen sammen med Thomas Gislasson, der klippede 'En Gang Strømer'. Så det er meget på grund af Thomas' standhaftighed at nummeret ikke blev skrottet..."

Har du altid en lille blok i inderlommen hvis du nu skulle få en god idé?

"Nej, den er herinde," siger Kasper og peger på sin ene tinding. "Jeg kan godt nok ikke huske det hele, men jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kan huske det, er det ikke godt nok."

Har du planer om at spille live igen?

"Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Thomas Blachmann og jeg går i gang med en almindelig sangplade ved juletid, og hvis det bliver en succes, tager vi ud og spiller koncerter. Men det er meget omstændigt, jeg skal ud og hyre en masse mennesker og det koster en masse penge."

Kræver langtidsholdbarhed

Skal dit pladeselskab POP Records være hjemsted for et nyt svar på Oasis?

"Næppe Oasis," smiler han. "Men vi leder da med lys og lygte efter ting vi synes er sjove at lave. Der er desværre langt imellem. Jeg går efter en eller anden form for langtids-holdbarhed. Det behøver ikke nødvendigvis være noget musik som jeg kunne finde på at sætte på derhjemme, men jeg ville ikke gide lave børnepop. Det interesserer mig ikke. Der er heller ikke nogen grund til, at vores pladeselskab laver det - så er vi bare lige som alle de andre."

Har du nogen sinde ønsket, at det var dig der var med i Bamse & Kylling?

"Nej," griner han, tydeligvis overrasket over spørgsmålet. "Overhovedet ikke..."

Er der et råd, du har lyst at give videre til nye i branchen?

"Ja, hvis man virkelig har lyst til at gøre det, må man blive ved indtil den er der. Men hvis man har en historie at fortælle, bliver pladeselskaberne interesserede og folk vågner. Man må bare ikke give op."

Kasper Winding har for tiden gang i flere spændende projekter. Bl.a. er han i gang med at producere for Allan Jensen, forsanger i det tidligere Gangway, såvel som han har lovet at spille trommer på Søren Kragh Jacobsens nye album ...