En dansker i New York
- vidunderbarnet Kasper Winding prøver
den hårde amerikanske musikerhverdag
Af Nils Fischer (musik-magasinet MM, nr. 5, 1979)
Interviewet foregår under indspilningen af musikken til "Mig og Charly"
Nej, nej, Kasper spiller ikke med John McLaughlin, undskyld en gang til
sidder
ind hos The Meters i stedet for Steve Gadd ? Sludder. Spiller Steve Gadd i øvrigt hos
Meters ? OK, det kan der være noget om altså, at han var lige ved at få job hos
Jeff Beck eller hvordan var det nu
kom han lige præcis for sent til at få jobbet
hos Doobie Brothers ? Hva fan, nær ved og næsten slår jo ingen mand af
hesten. Men Kaspers søn skal til at begynde at spille basketball i skolen.
Nu skal vi kraftedme ha hold på de historier, eller mere sobert måske, en
uforpligtigende samtale med Kasper om, hvad han vil i New York.
En mand på den mørke villavej, der bakser med en kontrabas og en 2CV angiver vejen
til Easy Sound studiet "gå efter lyset", og Bent Jædigs blege
ansigt, svævende i mørket over en knirkende havelåge bekræfter, hvad kontrabassen
sagde. Her er dioder og digital, der lyser gennem osen af røgelse, mixerpult med det
totalt forvirrende, men matematiske system af knapper, her er Palle Mikkelborg og statisk
elektricitet, her er Mission Control Center med en knægt ved pulten, der er Dire Straits
på fjerneren, her er Carsten Valentin Jørgensen altså, som føler sig meget ensom, da
han går ind i rummene med båsene for at synge et spor. Der er eddermaneme også
uhyggeligt derinde, man hører ligesom sine egne skridt, før man tager dem. Hvad var det
nu
jo, Kasper Winding, som er her, fordi det er ham, der har lavet den musik, man
er ved at optage.
Hvad, Kasper Winding, hvorfor New York, eller måske vigtigere, hvordan New York ?
KW skæver lidt nervøst til det uindbudte vitterlighedsvidne, en 10 år gammel
cassettebåndoptager med kaffepletter og et lille mærke, som siger TOP POP.
"Ja, hvad vil jeg i New York
Jeg, øhh ..."
Jeg ku forestille mig, at du synes, det ville være fedt at komme til Mekka og
spille med nogle andre musikere eller
?
"Ja, jeg vil gerne ha noget af den energi N.Y. gir dig, byen er et
kraftcenter, med samme status som Paris i 30erne. Det er ligegyldigt, hvad fan
du laver, så foregår det i N.Y. Selvfølgelig vil jeg gerne spille derovre, men det
tager tid at komme ind."
Er det ikke lidt af et spil, som musiker, at tage til Staterne for at leve af det ?
"Selvfølgelig, det er svært, men jeg ved, hvad jeg kommer med - jeg ved, jeg er
go'. Det skal ikke opfattes blæret, det er ikke det bedste, jeg kommer med, men jeg ved,
at jeg har mine ting i orden. Jeg har forbindelser, fordi jeg har spillet med så mange
her i Europa. Du ved, man slår på tråden hele tiden til en helvedes bunke mennesker, og
så prøver de dig måske, og på et eller andet tidspunkt, får du et job. Det går i
hvert fald i den rigtige retning. Man er oppe mod nogle navne, som du kender, og så er
der alle de andre, som trykker den af hver eneste gang. Men jeg har kun oplevet to
koncerter, som virkelig væltede mig, og det var James Taylor og Michael Walden. MW
spillede alt det fra hans sidste plade, det var altså disco-musik, men det var en
fantastisk oplevelse. Han har en enorm menneskelig power, og jeg havde æren af at arbejde
med ham. Det var til en plade Raymond Gomez laver, og jeg aner ikke, om det bliver brugt,
for vi var fem forskellige trommeslagere."
Så har du ingen kontrakt og får penge for det ?
"Jo, jeg har fået studielønnen, som svarer til nogenlunde den, man får
herhjemme d.v.s. 150-200 kr. Der var tale om, at jeg skulle på tur med ham, og jeg ved
fra min telefonsvarer, at han har ringet, men jeg har været i Danmark - og i N.Y. hvor
alt foregår pr. telefon, der skal du helst være hurtig for at få jobbene, d.v.s. du
skal svare din telefon. Det var meget skægt med den optagelse, for jeg var i fint selskab
med Michael Walden, Randy Newmark, Steve Gadd (nååå der, aha), og det var MW og mig,
der spillede alle de mere heavy ting, mens Randy Newmark og Steve Gadd spillede de mere
slick ting. Så spillede jeg et klubjob med Brecker Brothers, fordi jeg har kendt dem så
længe og øhhh ..."
Hvordan
gik det ?
"Det gik s'qu meget godt, ja - jeg ved ikke, jeg havde ikke rørt en tromme i 3
måneder, fordi vi boede på hotel, og mine trommer var slet ikke kommet, så jeg havde i
den tid kun gået og øvet mig inde i hovedet. Så det gik måske ikke så godt. Hva' fa'n
- man skal jo kvaje sig en gang i mellem.
Ellers har jeg ikke haft tid til at "promote" mig selv så meget, vi skal jo
have barnet i gang i skolen og have lejligheden i stand og alt det der."
Der må være hård konkurrence om studiejobbene ?
"Der sidder nogle folk på dem, og de er enormt svære at komme forbi. De sidder
meget fast i sadlen, og på de jobs nytter det ikke, at du kender en anden musiker. Det
har mere at gøre med, at du skal kende en "contractor", som sidder ved
telefonen og bestiller musikerne efter en lang liste. De starter med ham, som står
øverst, og så går de nedefter - 3. opkald, 4. opkald o.s.v. indtil de får fat på en,
der kan. Jeg rangerer i øjeblikket måske mellem nr. 120 og 130, så den er hård ...
Jeg har en god ven derovre, Georg Wadenius, og han har meget at lave, men det har taget
tid - og så var der det, at han kendte en "contractor" og havde en fortid i
Blood, Sweat & Tears. Men altså ham, der står øverst på listen, han står der ikke
i kraft af sin musikalske personlighed, men fordi han arbejder tjept, han læser (noder)
godt o.s.v. Sådan er det med "commercials", det er noget andet, hvis det er
Paul Simon, der skal lave en plade - så vil han tage dem, der passer til musikken. Men
det tager i det hele taget sin tid. Folk derovre skal helst opdage, at du ikke bare er på
gennemrejse - og det er jeg ikke."
Efter at have røget 10-15 af Kasper's toldfrie Marlboro må det være nok. Man ku'
jo blive ved. F.eks. hvad nummer bruger Michael Walden i sko, hva' - eller hvad med en
"kinship" analyse af KW's familiestruktur - han har gu' hjælpe mig også en
fætter i staterne, som hedder Jay Winding, og som spiller keyboards bl.a. på en af Cheap
Tricks' plader. Samme Jay skal være co-producer på KW's næste plade med danske musikere
og sandsynligvis indspillet på amerikanske CBS.