"Musiklivet om fem år: Mareridt eller Nirvana?"
Sammendrag af 2 artikler vedr. en paneldebat arrangeret af KODA:
Den højteknologiske musikafspiller iPod har netop fået den danske designpris, så det var ganske passende, at det netop var i Dansk Design Center, at KODA havde indkaldt til en paneldebat, der skulle forsøge at pejle musiklivet fem år frem i tiden under den bombastiske overskrift "Musiklivet om fem år: Mareridt eller Nirvana?" I debatten deltog 2 radiofolk, en fremtidsforsker, en redaktør og 4 musikere/komponister - heriblandt Kasper Winding. Der var desværre ingen repræsentanter for pladeselskaberne, som igen og igen beskyldes for at svigte musikken og kun tænke på markedsandele og indtjening. Der var heller ikke en eneste (kultur)politiker til stede, som måske kunne love en målrettet dansk kulturpolitik. KODA ser sorte skyer trække sammen. For hvordan i alverden skal
organisationen sikre, at danske komponister også i fremtiden får penge
for deres musik, når distributionen af musik bliver helt ustyrlig og kan
hentes kvit og frit via Internet. Udviklingen er allerede godt i gang, og
det var en af de ting, som det 8 mand store panel (inkl. Kasper Winding)
kunne blive enige om. "Det bliver komplet umuligt at styre det", fastslog Søren
Bojer Nielsen, som foruden at være musikchef for Sjællands
Symfoniorkester også er uddannet økonom. "Det er ligesom lyset fra
et fyrtårn. Når først det står og lyser, så kan man ikke forhindre
skibe, der sejler forbi, i at benytte sig af det". "Alt andet lige, peger alt jo på, at der kommer flere og flere købedygtige,
musikglade mennesker. Det gælder blot om at droppe berøringsangsten.
Hvis de unge mennesker fra nu af har en iPod i den ene lomme, så gælder
det bare om at få halet pengene op af den anden lomme", mente
DR-chef Leif Lønsmann.
Men
det handler også om kultur. Eller sex – som Kasper Winding
kaldte det. Og her mente han f.eks. pladeselskaber, der vil noget mere end
bare Popstars. Og musikere, der tør noget mere. "Musikken er blevet meget pæn. Teknologien kører hurtigere end
musikken", sagde Kasper. Og han efterlyste den sanselighed, som
musikken og dens produkter immervæk skal være et udtryk for, hvis hele
emnet skal handle om andet og mere end fordele og ulemper ved den ny
teknik. Og her blev det straks lidt sværere alt sammen. Er presset netop det, som skal til for at give et pust af energi og
kraft til kreativiteten i Danmark ? Skal vi tage det som en overvejende
positiv udvikling ? Indspilning af musik på computeren er blevet uundværlig - også for en musiker som Kasper Winding: "Computeren er den nye Fender Stratocaster guitar. Hvis det stod til mig, skulle alle musikere eje en Mac. men som det er nu, kører teknikken hurtigere end musikken, og det er selvfølgelig farligt. Det, der er altafgørende for, at dansk musik kan overleve, er at sælge. Sex sælger, og derfor blev Elvis, James Brown og Mozart berømte. Selv ved en iPod er alt sexet, og den x-faktor mangler i dansk musik lige nu", sagde Kasper. Hans kollega, musikeren og produceren Nikolaj Nørlund var bekymret på den danske musiks vegne: "Al musik vil være tilgængelig om få år, men desværre har det allerede haft nogle uheldige effekter. De store pladeselskaber er reduceret kraftigt til 3-4 stykker, og vi kan ende med eet stort selskab, der styrer alt. Og som naturligt vil vælge internationale kunstnere frem for danske for at være sikre på gode salgstal." Han efterspurgte kulturpolitiske initiativer, som kan ændre den negative spiral i stedet for blot at vente på udviklingen. Også de traditionelle radiostationer kan få store problemer med den voksende konkurrence fra net-radioer. Og pladeselskaberne vil få det svært, når musikerne blot kan vælge at lave deres musik hjemme i stuen og udgive den selv via Internettet. Og Apple's overvældende succes med at sælge lovlig musik via nettet (over en million sange om dagen på websitet iTunes) viser ligeledes globaliseringens indtog og indflydelse, og at der er en kæmpe efterspørgsel på "bærbar" musik.
|
|
|
