KW-ban_1.gif (8139 bytes)

"Fra hjertet til hånden"

Tómas Gislason's film om Jørgen Leth (92 min) - musik: Kasper Winding

4. feb. 2001: Har lånt videoen på biblioteket og set den idag, mens sneen falder blødt udenfor. Halvanden time ledsaget af Kasper's meget medlevende underlægningsmusik. Leth har lavet film om andre personligheder, men her drejer det sig om ham selv.

Vi kommer tæt på Leth's dagligdag og tanker i Port-au-Prince på Haiti, hvor han fortæller om voodoo, om sig selv som iagttager til livet der, om sine besværligheder i livet med ægteskab, moderen og om at vælge og vælge fra. Der er historien om Manden der ikke kunne tage afsted (ham selv). Der er bl.a. klip med Leth og Mader fra Tour'en, fra Leth's film om Michael Laudrup og masser af spændende interview. En yderst seværdig film !! På omslaget til filmen står:

Leth 30. marts 2000. Foto: Thomas Borberg, PolfotoEt filmisk dokument om Jørgen Leth af Tómas Gislason

Med sit allesteds nærværende kamera har Tómas Gislason filmet et nærgående, vittigt, spændende og fængslende billed-dokument om verdensborgeren og mediedynamoen Jørgen Leth. Alle kender Jørgen Leth - men fra vidt forskellige vinkler. Han er stemmen på TV's cykelreportager, forfatter til en lang række digte, intsruktør af utallige film, bosat af ale steder i Haiti og vidtfavnende kommentator i skrift, tale og billeder.Tómas Gislason har fulgt kosmopolitten Leth i alle verdenshjørnerne og komponeret et kalejdoskopisk dokument om en dansk personlighed.

Produceret for Statens Film Central med støtte fra TV2/Danmark af Non Stop Film Productions

Leth lavede året efter (altså i 1995) selv en film "Haiti. Uden titel" som handler om …Haiti og er blevet meget rost: "Leths formidler på overlegen vis sin fascination af landets kaotiske sammenkog af politisk terror, overtro og sensualitet i denne, instruktørens definitive Haiti-film". Blandt kamera-folkene er: Tómas Gislason.

Modtog i år 2000 Robert-prisen for Året’s danske dokumentarfilm: "Jeg er levende"

Diverse leksika oplyser om hovedpersonen:

  • Leth, Jørgen (f. 1937): dansk forfatter og filminstruktør.
  • Har skrevet modernistisk lyrik, bl.a. Gult lys (1962), Sportsdigte (1967), Glatte hårdtpumpede puder (1969), Det går forbi mig (1975) og Hvordan de ser ud (1987).
  • Endvidere journalistik: Det er ligesom noget i en drøm (1976) og Hundene gør (artikler, 1994) samt "værkstedsteksterne" Filmmaskinen (1979), Traberg (1990) og Michael Laudrup - en film bliver til (1993).
  • Kortfilm, bl.a. Det perfekte menneske (1967), Livet i Danmark (1972), Det legende menneske (1986), Notater fra Kina (1986), Notater om kærligheden (1989) og Dansk litteratur (1989), Traberg (1992), Michael Laudrup - en fodboldspiller (1993) og Den gule trøje i de høje bjerge (1995)
  • Samt spillefilm som Udenrigskorrespondenten (1983).
  • Og så er han vel også ret kendt for de 2 tidlige film om cykelløb: "Stjernerne og vandbærerne" (1974, om cykelløbet Italien Rundt) og "En forårsdag i helvede" (1977, om cykelklassikeren "Paris-Roubaix").
  • Leth er efter sigende konsul på Haiti !!

backbutt.gif (2353 bytes)