Gangway: "That's life" (1996)

Gangway: "That's life" (1996)
- Come back as a dog
- Nothing's the matter
- Why do I miss you
- Belgian lovers
- I could be wrong
- You will say
- Steady income
- April fool
- She keeps telling jokes
- Never turn
- Think of Spain
- That's life

Gangway:
Henrik Balling (g, keyb, progr.), Allan Jensen (voc) og Torben Johansen (keyb, progr.)

Kasper Winding (keyb, live-drums, progr.), Simone Bendix (voice on "Think of Spain"), Andy Newmark (dm on track 1, 9 og 10), Lennart Ginman (double-bass on "Belgian lovers")

Produceret af Kasper Winding
BMG 74321399082, 1996.

Ideen til samarbejdet opstod i en flyver, hvor Baling og kasper mødte hinanden og snakkede om, hvem der burde producere deres næste plade. Så foreslog Kasper, at han da selv gerne ville producere den - og det kunne Gangway åbenbart ikke afslå.

Der eksisterer (stadigvæk) et fint fansite for Gangway på adressen: http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/intro.htm

Anmeldelse v. Jørgen Høg (Morgenavisen Jyllands-Posten 1. oktober 1996)

Krystalklare popdrys

Maskinpop

I visse munde kan ordet sagtens få lidt den samme klang som "betonbyggeri" og "motorvej". Den danske popgruppe Gangway går imidlertid næppe rundt med dårlig samvittighed over hovedsageligt at benytte elektroniske instrumenter som grundsubstans i musikken som også gjort her på gruppens 7. Album siden debuten "The Twist" fra 1985.

Det ville ligne Henrik Balling, Allan Jensen og Torben Johansen dårligt pludseligt at kaste sig ud i guitarrock, folkemusik eller noget helt tredje. Retfærdigvis skal det nævnes, at foruden det elektroniske isenkram spiller Henrik Balling rigtig guitar og banjo. Kasper Winding har kigget forbi og sat sig ved et rigtigt trommesæt, ligesom Ingmar Brantelid kan høres på ægte akustisk cello.

Som altid svæver Gangways popballoner rundt næsten vægtløse som astronauter i lufttomt rum, og umiddelbart kan "That's Life" lyde som en metervare. Men, maskinpop eller ej, nok så mange akustiske eller elektroniske instrumenter kan ikke erstatte Henrik Ballings nærmest uopslidelige, finurlige evne for en rigtig ørehænger. Og Allan Jensens lyse sangstemme må stadigvæk betegnes som ganske unik i dansk musik. Det er væsentlige aktiver, når man skal forsøge at undgå at blive opslugt af poppens malstrøm ud i intetheden.

Det sørger sange som "Come Back As A Dog", "Why Do I Miss You" og "I Could Be Wrong" for. Hvis man ikke lige vidste det, skulle man tro, at Paul McCartney stod bag "Why Do I Miss You"-gammel kærlighed ruster åbenbart aldrig. Med tre-fire-fem krystalklare popdrys, der kan være svære at børste af, er de fire stjerner helt fortjente.

Karakter: **** (fire stjerner ud af seks)

Anmeldelse i Information 23.9.96

Tilværelsens ulidelige lethed:

De spøgefulde alvorsmænd i Gangway har på deres nyeste udgivelse That's Life præsteret deres ypperste i årevis, kraftigt sekunderet af deres blændende producer, Kasper Winding

Skal man ud fra den spritny udgivelse, That's Life, bedømme gruppens muligheder for endelig at etablere sig som en permanent institution i dansk musikliv, tegner situationen imidlertid ganske lyst for Gangway:

Flot, men behersket produceret af Danmarks hotteste producer p.t., Kasper Winding - der med sin sikre supervision af hhv. Caroline Henderson og Susi Hyldgaards debut-albums har markeret sig som midthalvfemsernes mest stilsikre producer - er pladen yderst homogen, og selvom der er tonet en smule ned for den lige lovligt hårdhændede brug af hiphop- og dance-rytmer, som prægede forgængeren, Optimism, er lyden stadig ultramoderne, og et langt stykke hen ad vejen domineret af programmeringer og syntetisk percussion, uden at det gør pladen mindre organisk - eller vedkommende, allround.

Og så kan man jo med nogen ret hævde, at når trommeslager Cai Boisen-Møller "har orlov indtil videre", som der står i pressemeddelelsen, er der jo intet odiøst over at overlade hans opgaver til maskiner, så længe de styres så nænsomt og begavet, som tilfældet er her. Aner man den gamle rytmeræv Kasper Windings ædruelige tilstedeværelse i dette?

Anmeldelse v. Per Reinholdt Nielsen i Berlingske Tidende 23.9.1996:

Gangway har sat tempoet ned og eftersøger en ny lyd med større dybde og perspektiv.

Akkompagneret af det, der endnu engang er den perfekte popmelodi fra sangskriver Henrik Balling, synger hovedpersonen om at dø fra et elendigt parforhold, for så at komme tilbage som hund og jagte modparten rundt i haven. Og så er vi allerede flere kilometer inde i den snirklede lilleput-verden af skæve smil, melankoli, selvmedlidenhedens sødme og mesterligt sammenfattet, nutidig pop, der i en "hvid", gennemkomponeret popmusik skylder sit til både The Beatles, Electric Light Orchestra, Soft Cell og Pet Shop Boys, men som også på dette syvende album fra forstads-popperne Gangway er gruppens helt eget univers.

Varemærket - den melodiske mol og de gnidningsløse akkordskifter, er som sædvanlig på plads på "That's Life". Balling har imidlertid denne gang forladt det lystigt boblende og tydeligt Pet Shop Boys-inspirerede up-tempo og den berigede dance-pop til fordel for et tungere groove og et arbejde med dybereliggende stemningslag i en lyd, som produceren Kasper Winding lejlighedsvis finder et slægtskab med tidens filmisk malende trip hop.

Åbner sig langsomt

Det er derfor blevet et album, som langsommere åbner sig for lytteren og ikke rummer så indlysende popsingler, som man tidligere har hørt det fra Ballings hånd. Melodien til den ellers fornemt iscenesatte "Belgian Lovers" er med sin gammeldags britiske folketone og en for letkøbt, helgarderet ironi en bundskraber, mens der mange andre steder undervejs i disse mildt undrende lydstudier et sted mellem spilledåsen og avantgarden langsomt åbner sig en større dybde og et større perspektiv end tidligere. Der gives både nyt liv til ellers godt nedslidte poptricks som klaver-riffet, der sætter omkvædet i gang i "I Could Be Wrong", Balling og Winding har et godt greb om den hårfine balance mellem det banale og det uopslidelige og masser af steder rummer selve klangene, så meget liv, lys, skygger og skælven, at der også kommer farve i kinderne på forsanger Allan Jensens bevidst valgte ferske følsomhed i sangenes langsomt afleverede tvetydige sætninger.

Drilsk humor

Allan Jensen og keyboardspilleren Torben Johansen har kigget Balling over skulderen og skrevet i alt tre sange, og Kasper Winding har lavet et remix af sidste albums hit, "Steady Income". Det er dog først og fremmest i Henrik Ballings egne sange, man fornemmer en lyst til et opgør med vanetænkningen i gruppens univers og ser nye muligheder for Gangway's drilske humor, herligt absurde skrivebordsspekulationer og samtidig følsomme reportage fra dagligdagen. Det er endnu ikke forløst til topkarakter, fordi teksterne ikke altid følger trop, og fordi man sine steder savner det afgørende melodiske B-stykke. Men Balling har bestemt fundet en overraskende ny vej frem for Gangway, hvor der for eksempel nu strømmer en flot forarbejdet symfonisk pop med masser af modstridende signaler og dybdevirkning i de to fremragende afslutningssatser, den rugende "Think Of Spain" og den elegante svimlende titelsang "That's Life".