Af Monna Dithmer

Der stinker. Af brændte bildæk, sure kemikalier og 2000 udbrændte ideer.

Flot er det, når Ninjaerne pludselig kommer susende ned ovenfra i wirer, eller når balletmanden Aleksander Kølpin danner par med sin egen skærm-silhouet, og stuntmændene Lasse og Martin Spang Olsen slår en enkelt skalle. Og vist kan Caroline Henderson, Al Agami og Mark Linn - ledsaget af Thomas Blachman og Kasper Winding som to tilbagelænede cockpit-piloter med styr på surroundsounden - få salen overbevist om, at Exit 2000 bare er en koncert. Så pisvær' med om alle de indlagte ideer absolut ingen steder fører hen. Exit ud i det tomme rum.

Men så bedøvende nemt går det alligevel ikke. For de talrige idemænd har ambitioner om at tale om de blodige facts of life , og her er det, at projektet for alvor begynder at lugte. Rask væk sendes det ene dokumentarklip efter det andet fra diverse henrettelses-, volds- og krigscener i synet på os. Hamrende usmageligt. Midt i de pæne glatnakkers main stream parade.