KW-ban_1.gif (8139 bytes)

Anmeldelse:

Fremragende !!!

Christina: "Watching You" (Universal Music)

A f  H e n r i k  K u r e (1998)

Dengang norske Christina Undhjem hittede som forsangerinde for det populære dansk-norske band You Know Who blev hun kaldt for en af Skandinaviens bedste stemmer, og debutalbummet fra YKW fik da også flot kritik. I et års tid har der været stille om sanglærken, før der pludselig - "til glæde for de fleste" - røg en ny single på gaden fra en person ved navn "Christina". Det var "Just no other way", og det blev blev spillet overalt!

christina1.jpg (22590 bytes)

(Og hold kæft, hvor ser hun godt ud !!)

 

Netop "Just no other way" indleder hendes nyligt udsendte soloalbum "Watching you" - og dette flotte popnummer er med til at bringe lytterens humør i top og frembringe en form for ekstase. Stilen er langt fra YKW og minder mest af alt om endog meget gennemførte og stilrene poptoner - og når Christina’s smukke stemme tilsættes, er selv den største karl lagt ned. Så snart pladen er startet, skal man være noget for sig, hvis man slukker før sidste skæring er slut! ... og så kan man jo samtidig glæde sig over et enkelt og stilfuldt cover.

"Watching you" er lutter glade popsange og smukke ballader krydret med stjernestøv, der faktisk bringer forhåbninger om endnu en udklækket skandinavisk verdensstjerne i Aqua- effektens kølvand. Eneste brud på idyllen er numrene "I still believe" og "Misconceptions", hvor musikken er dunkel og dyster. Det ødelægger mønsteret af glade popsange og selvom begge sange er glimrende, opstår der et brud i sangenes flow.

christina2.jpg (21347 bytes)Mange har den teori, at bare fordi man er heldig én gang, behøver man ikke nødvendigvis at være i stand til at gentage succesen. Det kunne imidlertid meget vel være tilfældet Christina - hittene kommer nemlig i rap som perler på en snor: "Just no other way" - "Need to know", den nye single "I wanna be your lover" - jeg kunne blive ved!

Næsten symptomatisk for stilarten er det, at Christina’s tekster selvfølgelig handler om kærlighed - hvad der er knap så forudsigeligt er, at de lyder virkelig overbevisende. Christina jonglerer med sin stemme som ingen anden, og det sande kildevæld af små finesser, gør at pladen kan høres igen og igen. Sangene er derudover enormt iørefaldende, og sammen med den glade musik kan det ikke undgåes, at humøret stiger.

De fleste af numrene egner sig ligefrem til singleudgivelse! Gode bud på en næste hitlistekvaser kunne være "I’ll be around" eller "Love of a lifetime". Som det også er tilfældet med resten af albummet, udmærker disse sig ved at være lyttervenlig radiopop. Disse to adskiller sig blot ved at være tilsat et ekstra krydderi - "SIKKERT HIT" står der på etiketten. Konklusionen må dog være, at dét er musik! "Watching you" er pladen, der bekræfter rygterne om, at Christina er en af Skandinaviens flotteste stemmer - et europæisk svar på Mariah Carey.

Se at få fat på pladen - lige meget hvem du er, og hvor gammel du er, vil du ikke blive skuffet!

backbutt.gif (2353 bytes)