![]()
Flugten til England og det lille pladestudieI 1989-90 flyttede Kasper til Bristol i England sammen med Simone Bendix, som var blevet optaget på skuespillerskole derovre. Han så det som en mulighed for at komme væk fra "Kasper Winding-rollen", være helt anonym og finde sig selv og nye veje frem. Han blev fuldstændig "omvendt" og inspireret af musikmiljøet og trenden i Bristol (dance-scenen med dens trip-hop og tågede overdubs) med grupper som Massive Attack, Tricky, Nellee Hooper og Portishead. Senere flyttede familien til London med to drenge.
Inden hans egen "Vibe-O-Gram" (1999) gik der faktisk hele 7 år, hvor han ikke lavede soloplader. En enkelt afbrydelse var dog CD'en "Pop from the deep end" (1996), som han lavede sammen med vennerne Henrik Lund og Klaus Menzer. Et legesygt eksperiment i studiet på selskabet Pop Records, som han startede i 96 sammen med bl.a. Henrik Lund (tidl. med-ejer af Easy Sound Studiet i København). Desværre var der aldrig rigtig nogen, der opdagede, at den udkom - men det er en ganske spændende udgivelse, som bringer minder om bl.a. Caroline Henderson-produktionen. Pop Records eksisterer ikke mere ! "Vibe-O-Gram" er af samme grund en "meget anmeldt" plade, idet Kasper ER et stort navn i dansk musik, uanset hvor meget nogle anmeldere måtte sable hans ting ned. Som producer er han større end nogensinde - alene og af og til sammen med vennen Thomas Blachman, som han både musikalsk og personligt swinger utrolig godt med. Kasper's "Greatest hits" (dobbelt-CD) "Lidt til og meget mere" udkom 18. september 2000 og indeholder alle de fede songs/hits samt en del filmmusik - og 4 numre som ikke tidligere har været udgivet. En sand perlerække som vidner om en enorm spændvidde og evne til at udvikle sig musikalsk hele tiden - siden 1970 !! Albummet nåede op på en 7. plads på DR's officielle album-hitliste ... Ret sejt !!
Kasper optrådte "live" for første gang i 10 år ved en koncert arrangeret af Radio Pop FM, som fejrede sin egen 1 års fødselsdag (12.11.2000, se billeder) - og i slutningen af februar 2001 drog han atter på turne med eget band rundt i hele landet (se live-billeder). I 2002 ventede vi først og fremmest på C.V. Jørgensen's første plade siden "Sjælland" (1994), som Kasper atter har produceret. Pladen hedder "Fraklip fra det fjerne" og udkom omsider 28. maj 2002. Læs nærmere om pladen her på sitet !
Kasper og Thomas har dog allerede et nyt fælles-projekt på vej, som bl.a. inkluderer en jazz-trio ... Kig i øvrigt med på siden "What's New" hvor du kan følge med i, hvad der ellers sker for tiden. Kasper er bl.a. i gang med musik til en plade med Kathusja Babikian og har også skrevet/produceret nyt med Lois (Louise Norby) samt sangeren Martin Høybye.
Der kommer løbende nye godbidder på Kasper's myspace-side ... forsmag på musikken til Kasper's kommende udgivelse, som kommer i løbet af 2008. Kasper har været en personlighed med stor indflydelse i dansk musik i over 30 år - og det stopper garanteret ikke her. The long and winding road ... men ingen kender fremtiden, heller ikke Kasper selv, og det er netop noget af det fede ved det.Vi venter altid spændt på, hvad det næste bli'r :-)(c) Søren Noah 1999 - 2008 Control Center - Bio (1) - Bio (2) - Bio (3) - Bio (4) - Bio (5) - [
|
|