KW-ban_1.gif (8139 bytes)

Professionel som 14-årig

Riel/Mikkelborg V8Dygtig har han på det tidspunkt allerede været på trommer og percussion - for allerede samme år blev han kontaktet af trompetisten Palle Mikkelborg, og han kom med som percussionist i Radiojazzgruppen - Danmarks Radio's lille eksklusive og meget experimenterende jazz-gruppe med etablerede jazznavne som Mikkelborg (trumpet), Thomas Clausen (p) og Bo Stief (b). Man må sige, at det var rimelig imponerende, at Kasper SÅ tidligt var SÅ god til at spille både trommer og percussion !! At være en god percussionist indebærer f.eks. at spille adskillige "hånd-trommer" congas o.lign. med en vis teknik - og Kasper var blot 14 år ...

På billedet ses fra venstre: Thomas Clausen, Alex Riel, Kjeld Ipsen, Kasper Winding, Jesper Nehammer, Palle Mikkelborg, Mikkel Nordsø og Bo Stief (foto: Jørgen Bo, ca. 1970)

Bo Stief og de andre havde godt lagt mærke til den der gruppe helt unge, som konstant udviklede sig selv og deres musik - "gå-børnehaven" (som Bo Stief kaldte dem) kom vidt omkring, men der var ingen voksne med til at holde dem i hånden ... De klarede sig selv.

På dette tidspunkt skrev Kasper også musik til sin far's film "Revolutionen i vandkanten" (1970) samt senere til noget af TV-serien "Super Carla", og året efter startede han som yngste elev nogensinde på Musikkonservatoriet og blev som 15-årig far til en søn (Oliver) sammen med den noget ældre kæreste Pia Tryde (fotomodel og senere fotograf - bl.a. på nogle af Kasper's covers og Thomas Winding's CD med små fortællinger, udgivet på ManRec, 1999).

Kasper har senere sagt, om det at blive far så tidligt, at "børn er fantastiske og så måtte musikken bare træde i baggrunden i en periode ... " Det virker nu ikke helt, som om det var det der skete dengang. Han har nemlig også udtalt i interviews, at "hun (Pia Tryde) nok var lidt mor for dem begge to".

Nu gik det nemlig pludselig ret stærkt - Kasper blev kendt vidt og bredt som en utrolig dygtig musiker og trommeslager/percussionist. Som 16-årig var han f.eks. med i radio-indspilninger med begge de eksperimenterende jazzgrupper Botschinsky's Sekstet (Allan Botschinsky, Ole Kock Hansen, Thomas Clausen, Ole Streenberg, NHØP og Kasper Winding) og Riel/Mikkelborg V8 (Mikkelborg, Alex Riel, Jesper Nehammer, Kjeld Ipsen, Thomas Clausen, Mikkel Nordsø, Bo Stief og Kasper Winding), hvor han spillede diverse percussion.

Kasper var i starten af 1973 også med til at danne latin/jazz-gruppen Buki Yamaz sammen med sin halvbror Aske Bentzon (fl), brødrene Mikkel (g) og Klavs Nordsø (perc), Kim Sagild (g) og Henrik Bødtcher (bas og IKKE fra Bernadotte-skolen). Deres første LP ("Buki Yamaz") udkom i 75 og allerede i november 75 var de opvarmning for Weather Report i København. Den næste LP ("Segundo") udkom året efter - Kasper havde komponeret ca. halvdelen af numrene, men var selv allerede ude af landet. "Han var simpelthen et skridt foran", har medlemmer af bandet senere udtalt. Buki Yamaz dyrkede musikken for deres egen skyld og for musikkens skyld - og æstetikken var i højsæde. Det var ikke blot et spørgsmål om at overleve, og de blev ofte "hånet" af f.eks. de christianshavnske rockrødder for deres tilhørsforhold til Hellerup, tennisbanerne og bedre stillede forældre ... Men det var der lissom ikke rigtig noget at gøre ved. Det var benhårdt arbejde i øvelokalet - ofte i dagtimerne i det gamle Montmartre mod til gengæld at spille live derinde en gang om ugen.

PS: Der er i starten af 2001 udkommet en slags opsamlings-CD på vej med Buki Yamaz - sammensat af 2 DJ's som i flere år har har samplet fra deres gamle plader. Med den nye opmærksomhed på cubansk og latinamerikansk musik syntes de, at Buki Yamaz fortjente en genudgivelse. Hovedvægten på CD'en ligger på "dansevenlige" numre - bandet selv ville nok have valgt en lidt anden sammensætning.

Legendariske Entrance (1977)Endvidere skete der det, at gruppen Riel/Mikkelborg V8 i sommeren 75 udviklede sig til Entrance (Mikkelborg (trumpet og keyb), Thomas Clausen (keyb), Jesper Nehammer (saxer), Bo Stief (b) og Kasper Winding (dm, perc, voc) - en legendarisk sammensætning i nyere dansk musik. Kenneth Knudsen (keyb) kom først med i efteråret 76.

Kasper flyttede nu om bag et gigantisk trommesæt (2 stortrommer, ca. 10 tammer og en skov af bækkener og andet isenkram) i stedet for at spille percussion. Kasper spillede dog både trommer og perussion på deres første plade - men live foregik det uden percussionist. Gruppen optrådte første gang live d. 30. januar 76 i det gamle Jazzhus Montmartre.

Dette band havde med garanti lyttet til Weather Report (jazz-legende med Joe Zawinul, Wayne Shorter, Jaco Pastorius & Co.), og inspirationen var (forståeligt nok) ret tydelig - Kasper's "Tropical Song" (titelnummeret til filmen "Strømer" fra 76) kunne næsten være lavet og indspillet af Weather Report, som på det tidspunkt virkelig var førende og banebrydende (dette ment som en absolut kompliment). Entrance's første plade ("Entrance") bliver indspillet i foråret 77 og udkom kort efter (samtidig med Weather Report's "Heavy Weather") - og Kasper's 2 kompositioner på albummet er stadigvæk blandt mine egne musikalske danske favoritter (Parapella Dance og Tropical Song).

Kasper, Mikkelborg og Kenneth i studietBassisten Bo Stief var dengang gift med Sanne Salomonsen, som var så "heldig" at få hele bandet Entrance til at medvirke på sin LP "Precious moments" (1977) - en suveræn plade, hvor Kasper har skrevet nummeret "Moving on" (... hvilket siden har været en slags livsfilosofi). Nummeret virker tydeligt inspireret af den amerikanske trommeslager Narada Michael Walden, hvis livsforløb har været lignende Kasper's (fra hardcore jazz-fusion til pop og produktion af andre kunstnere). Blot "over there" - men han har været blandt Kasper's "forbilleder" sammen med Steve Gadd, Tony Williams, Stewart Copeland (The Police), Bernard Purdie, Mitch Mitchell (Hendrix' Band), Stevie Wonder og Philly Joe Jones ...

Kasper medvirkede desværre kun på den første Entrance-plade ("Entrance" fra 1977).

Men allerede dengang havde Kasper sin helt egen stil - det var tydeligt at høre at han ikke bare "slog på trommer" !! Kasper SPILLEDE på een gang både gennemkomponeret og frit på trommerne. Han modtog bl.a. undervisning hos teknik-virtuosen Bent Lylloff (som også har undervist bl.a. Peter Erskine og Niels Ratzer) og udførte ting, som man ikke havde hørt eller set tidligere i Danmark ...

Control Center - Bio (1) - [ - Bio (3) - Bio (4) - Bio (5) - Bio (6)

 

backbutt.gif (2353 bytes)