|
Kasper er opvokset i et hjem med meget "aktive" forældre,
som ikke kun koncentrerede sig om at være forældre. Han har i interviews fortalt, at de
ikke ligefrem var fraværende, men der var gode muligheder for at udvikle sig -
også blandt børnene. Nogle gange kom han hjem hos kammeraterne og oplevede, at tingene
foregik på "en helt anden måde" end derhjemme. Kasper og Aske havde adgang til
deres første instrumenter (guitar, trommer o.s.v.) fra de var 6-7 år - de var i høj
grad børn af 68-generationen.
Inden Kasper begyndte at spille rigtigt, så skulle der jo lidt opmærksomhed til på
andre måder. Bl.a. bildte han klassekammeraterne ind, at han havde en rigtig levende
bjørn derhjemme. Men det rigtig morsomme var faktisk, at da Fru Winding blev indkaldt til
en forældresamtale, så bekræftede hun det faktisk til lærerens store forbløffelse ...
jo fantasien havde frit spil, og er noget af det de som børn fik med på vejen: evnen til
at tænke selv. Og at en fantasifuld løgnehistorie er bedre end ingen løgnehistorie.
Kasper ville helst kun spille musik, og da et band ("Extension")
i skolen stod og manglede en trommeslager, så blev det tilfældigvis
trommerne. Han var kun 10-11 år, da de var til koncert med Jimi Hendrix,
og han mener selv at det ændrede hans liv (altså Kasper's) - ligesom han oplevede sin
noget ældre musiklærer, jazzpianisten Adrian Bentzon (Aske's far)
græde af glæde og begejstring over Hendrix. Snart vandt bandet
"Øbro-mesterskabet" foran langt ældre musikere, som blev lidt sure over, at de
der snotunger på 11 år løb med sejren. Niels Eje (som idag spiller klassisk obo !)
spillede guitar med tænderne så blodet flød, trommer og forstærkere blev smadret og
tøjet var avantgarde a la Hendrix - og den temmelig unge trommeslager gav opvisning på
trommerne - folk var dybt benovet over dem !!
Kasper gik hen og blev ret træt af at gå i skole, selvom det foregik på Bernadotteskolen,
hvor der pr. tradition arbejdes meget med musik og kreativitet. Som 14-årig blev Kasper
ligefrem smidt ud af skolen sammen med nogle andre - uden at nogen helt kan forklare
hvorfor. Derhjemme er det jo nok blevet diskuteret lidt ved morgenbordet, og han måtte
love, at hvis han valgte musikken fremfor skolen, så skulle han fandme også øve sig og
blive dygtig. Og det holdt han osse - han øvede sig og spillede på tidspunkter 8-9 timer
i døgnet !
Han spillede i 1969-70 i 4-Cylindret VW (med Ben
Besiakov, Jesper Zeuthen og Mads Vinding) og i 1970 i bandet
Some Echoes. I den danske udgave af rock-musicalen "Hair"
spillede Kasper percussion i orkesteret - 15 år gammel og musikalsk vidunderbarn. En god
ven ved navn Sanne Salomonsen
fik også sit gennembrud her.
Control Center - [
- Bio (2) - Bio (3) - Bio
(4) - Bio (5) - Bio (6) |