Biografi & Anmeldelse

Ved Jan Poulsen (PDH Booking), juni 99. Set på: www.pdh.dk/artister)

AUD WILKEN - Kultnavn eller folkelig?

Det er ikke helt korrekt at sige, at Diamond In The Rough har været tolv år undervejs , men så lang tid er gået, siden Aud Wilken første gang satte sine ben - og navnlig lod sin røst høre i et studie. Men den musikalske historie om Aud starter endnu tidligere, for allerede i de tidlige 80´ere færdedes hun hjemmevant i det københavnske musikmiljø omkring barer som Floss og spillestederne i Huset og på Christiania.

Aud holdt sig dog pænt i baggrunden dengang, men langsomt gik det op for flere og flere, at hun havde en stemme udover det sædvanlige, og flere og flere grupper ville gerne gøre brug af den. At The Overlords blev den første kunne synes mærkeligt… og alligevel ikke, for gruppen var på mange måder forud for sin tid. Først i Danmark med en hård maskinel dancemusik, som flere år senere fik navnet techno. Aud sang både med på gruppens første album Midnight At The Grooveyard II og flere maxier, men det var først i 1989, at et større publikum lagde mærke til hende, da hun blev medlem af The Poets. Hun turnerede med gruppen i det daværende Sovjetunionen, indtil hun og resten af bandet blev smidt ud af landet af de lokale myndigheder.Hvad, de ikke vidste, var, at sangerinden faktisk var født og opvokset på deres side af jerntæppet; i 1965 i Østberlin af en tysk mor og en dansk far.

Men siden 1974 har Aud dog haft base i København. Med The Poets indspillede hun blandt andet gruppens selvtitlede debutalbum, men inden det udkom, havde hun forladt bandet, som herefter fik en ny sangerinde til at genindsynge alle sangene. Aud havde allerede da masser af andre projekter kørende, for hun havde blandt andet mødt Master Fatman og hjulpet hans musikkarriere i gang med en smuk duet på singlen Baby, I Need You More And More. Hun arbejdede i samme periode med sangskriveren Nils Lassen, som senere blev folkehelt i kultkælderen som komponist af musikken til Søren Faulis ny-klassiske tv-film, De Skrigende Halse, og hun mødte multikunstneren Martin Hall. Med ham og hans mangeartede projekter fik hun for alvor prøvet sin stemme af, for deres fælles anstrengelser stak i mange forskellige retninger.

Fra de funky popsange på albummet Imperfect i 1990 til duoens mere blå stemninger på det elektroniske album popalbum Read Only Memory. I 1994 stod der for en stund garagerock på Auds program, da hun hjalp den københavnske gruppe Pale Imitation Of Love med en duet på deres andet album, Happy As Slowly On Top Of You, men så kom det store vendepunkt. Da Aud med ét steg op fra undergrunden, og de kulørte ugeblade begyndte at jage hende.

Hele nationen kom på fornavn med hende, da hun med sangen Fra Mols Til Skagen, skrevet af Lise Cabble og Mette Mathiesen fra Miss B. Haven, vandt det Danske Melodi Grand Prix i marts 1995. To måneder senere sang hun Danmark ind på en fornem femteplads ved det Internationale Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Dublin i Irland. Det var et af Danmarks bedste resultater i sangkonkurrencen, siden Grethe og Jørgen Ingmann vandt den i 1963 med Dansevise.

Sidst på året stod den stadig på pop, da hun sammen med musikere fra blandt andet Darleens indspillede Martin Halls December Days for Danmarks Radios P3 som kanalens officielle julesang. I det hele taget var midten af 90´erne en sjælden frugtbar tid for Aud Wilken. Hun indspillede med The Family Spirit, og hun medvirkede på HIP; hyldestalbummet til det gamle danske syreband Steppeulvene, både med den gamle varietésangerinde Irma Victoria og med nogle tidligere bandkammerater fra The Poets. Hun lavede også flere ting med Poul Kristian, Lars K. Andersen og Peter Peter, men kun én indspilning så dagens lys. Det var hovedsangen Summers Got The Color fra Nicolas Winding Refns gennembrudsfilm, Pusher.

Og måske kan netop den tidligere Sort Sol guitarist bedst af alle forklare, hvorfor Aud er så eftertragtet en sangerinde: - Hun har et specielt talent, som er en slags telepati. Måske kan hun se på armen, hvis den er specielt højt oppe, at det næste slag bliver hårdere, og så går hun efter det. Den fornemmelse, hendes sang og den måde, at hun ved, at hun er den bedste sangerinde, det kan jeg bruge til noget. Men respekten er gensidig, og Aud kan også bruge Peter Peter. Derfor er han en af de få musikere, der er med på hendes debutalbum Diamond In The Rough. Hans karakteristiske guitar kan høres i albummets smukkeste sang, Nils Lassens Boy Of A 1000 Tears, som i sin grundform kan tilbagedateres deres samarbejde mere end ti år forinden. Nils Lassen er også manden bag den flotte Tired Hangs The Head, men ellers er Aud Wilken selv involveret i stort set resten af albummet, når der ses bort fra singleforløberen Beauty Spoils The Boy, som Kasper Winding har skrevet. Aud står for teksterne - et par af dem skrevet i samarbejde med Remee - og hun er også inde over meget af musikken. Auds søgende sjæl skinner igennem i både tekst og musik, og hendes eventyrlyst er stor.

Derfor er Diamond In The Rough ikke kun hendes første album. Det er også summen af de mange retninger, hun har rendt i, og de mange lyde og tendenser, hun har udforsket igennem årene. Albummet er produceret af Thomas Blachman og Kasper Winding, og det er som et mangehovedet dyr, men hendes stemme er den røde tråd, som binder de forskellige udtryk sammen til en helhed. Hun kan virke sval og direkte kølig i en sang, for i den næste at have et stort overskud af varme og patos. Aud Wilken lever sig ind i sangene, hvad enten det er en topmoderne maskinel popsang som Beauty Spoils The Boy, en cabaretagtig sang som Fools Fall In Love eller den lettere jazzede Schatten In Der Strasse. Diamond In The Rough har mange stemninger, og albummet viser en både moden og eftertænksom, men også nysgerrig sangerinde. Selv om pladen er meget moderne i sin produktion, er der også blevet plads til en stemningsfuld steelguitar i The Sweetest Mystery. Den bliver spillet af verdens vel nok mest efterspurgte på sit felt, BJ Cole, som dog ikke er helt fremmed over for computeralderens popmusik, for han hjalp blandt andet Depeche Mode på deres Ultra-album. Og endelig har Aud hentet Kenneth Priisholm fra Fielfraz ind for at lægge lidt sfærisk guitar på balladen Brace Yourself.

Det er status i dag. Elleve uslebne diamanter fra en sangerinde, hvis stemme ikke findes smukkere herhjemme. Og som heldigvis aldrig har haft fokus rettet ét sted. Det gør en forskel. Det gør Diamond In The Rough til et anderledes album.