Alt for smart

af Anders Rou Jensen.

Det er kun en bagatel, men den har måske større betydning: når Kasper Winding i teksten til "Mon Amour" henviser til Jimi Hendrix, staver han guitaristens fornavn "Jimmy". Det er den slags skødesløse småfejl, der indtræffer, når man partout vil det hele selv og først lytter til andre, når det er for sent. For, hvad Kasper Winding også så tydeligt savner på No. 6, er modspil, indgreb, overblik. Han spiller og synger stort set selv alt på pladen, og resultatet er netop rapt og fermt på en fingernem måde, men det har aldrig det tilsigtede format, som talentet lægger op til.

Pladens sange er pastiche-agtige soulpop-lækkerier, der smelter lige så hurtigt på tungen, som de gør i erindringen. De er som en forfinet aroma - Prince og al det pjat - der udgår fra en ikke-eksisterende substans og dermed mere kommer til at lyde som smarte jingles eller flotte demo-versioner end som bæredygtige sange. Ofte sunget med en ulyksalig falset, der bl.a. forvansker ordet 'alfabet' til 'arl -fabet'.

Nå, Winding siger det selv i Love Song: 'Det er som alting bli'r for smart'.