Anmeldelser af "Domestika" (udgivet 25-10-2004)

EUROWOMAN

70'er stemning: Kasper Winding's mesterstykke er "Sjæl i flammer", men hans styrke har altid været 70'ernes karakteristiske klange og harmonier. På albummet "Domestika" (Playground) toner det rent i gennem og er måske den bedste Winding-plade siden Kick-tiden. Moderne cocktailmusik.

Af Katrine Ring

GAFFA

Bag Domestika finder vi veteranen Kasper Winding, der efterhånden sjældent giver lyd fra sig som solist. Fra sit udenlandske domicil har han mest været på visit i Danmark som producer eller mediedarling. På Domestika er det stadig produceren Kasper Winding, der er mest hørbar, forstået på den måde, at solisten gemmer sig godt og mere lader Domestika fremstå som et musikalsk projekt. Det er lydcollagerne og den filmiske tone, der tegner albummet, som fint benytter sig af en række moderne jazzmusikeres forståelse for musikalske fusioner. De bærende udøverere på albummet er nemlig Lennart Ginman, Flemming Agerskov og åndsfællen Thomas Blachman.

Domestika lyder yderst forfinet i sin leg med de elektroniske programmeringer og den næsten anonymiserede vokal, der visse steder får Domestika til at lyde som en opdateret udgave af Laid Back, men uden det samme gehør for et gangbart beat. Domestika er en rejse uden egentligt mål eller retning, hvilket ikke er overraskende hos den musikalske fribytter, der hellere lader sig føre af musikken end omvendt. Derfor bliver Domestika også kun et underfundigt komma i Kasper Windings karriere.

  Af Jan Opstrup Poulsen

Jyllands-Posten

Domestika er Kasper Windings seneste inkarnation. Med hjælp fra bl.a. Thomas Blachman fisker det 48-årige legebarn efter popperler i et brus af elektronik og skæve instrumentaler. Der er mange smuttere i pakken, men ''Feel'' har pondus, og i ''Do Me Good'' er Kasper W. så funky som nogensinde.

Af nipe

...