![]()
Anmeldelser af "Domestika" (udgivet 25-10-2004)EUROWOMAN 70'er stemning: Kasper Winding's mesterstykke er "Sjæl i flammer", men hans styrke har altid været 70'ernes karakteristiske klange og harmonier. På albummet "Domestika" (Playground) toner det rent i gennem og er måske den bedste Winding-plade siden Kick-tiden. Moderne cocktailmusik. Af Katrine Ring GAFFA Bag
Domestika finder vi veteranen Kasper Winding, der efterhånden sjældent giver
lyd fra sig som solist. Fra sit udenlandske domicil har han mest været på
visit i Danmark som producer eller mediedarling. På Domestika er det stadig
produceren Kasper Winding, der er mest hørbar, forstået på den måde, at
solisten gemmer sig godt og mere lader Domestika fremstå som et musikalsk
projekt. Det er lydcollagerne og den filmiske tone, der tegner albummet, som
fint benytter sig af en række moderne jazzmusikeres forståelse for musikalske
fusioner. De bærende udøverere på albummet er nemlig Lennart Ginman, Flemming
Agerskov og åndsfællen Thomas Blachman. Domestika
lyder yderst forfinet i sin leg med de elektroniske programmeringer og den næsten
anonymiserede vokal, der visse steder får Domestika til at lyde som en
opdateret udgave af Laid Back, men uden det samme gehør for et gangbart beat.
Domestika er en rejse uden egentligt mål eller retning, hvilket ikke er
overraskende hos den musikalske fribytter, der hellere lader sig føre af
musikken end omvendt. Derfor bliver Domestika også kun et underfundigt komma i
Kasper Windings karriere. Jyllands-Posten Domestika
er Kasper Windings seneste inkarnation. Med hjælp fra bl.a. Thomas Blachman
fisker det 48-årige legebarn efter popperler i et brus af elektronik og skæve
instrumentaler. Der er mange smuttere i pakken, men ''Feel'' har pondus, og i
''Do Me Good'' er Kasper W. så funky som nogensinde. Af nipe ... |
|