KW-ban_1.gif (8139 bytes)

Anmeldelse af "Uno deux drei four" (1992) i Berlingske Tidende 28-9-92 (af Lars B. Jørgensen)

Naturtalent på 25. år

Kasper Winding leger videre og går nye veje (rock-plade).

Talentet har altid været uomtvisteligt hos det nu 36-årige legebarn Kasper Winding, men forvaltningen af det har ofte ladt noget tilbage at ønske. En skæbne han deler med talrige andre store naturbegavelser, der ikke rigtig gider lave den samme ting for længe ad gangen. Det har påvirket en karriere, der har været præget af en ujævn slingrekurs, dels grundet manglende selvkritik og en legesyg brug-og-smid-væk overfladisk tilgang til alle hånde musikalske genrer.

Det gør sig også gældende på "Uno, deux, drei, four", hans 7. album, men alligevel virker det mere homogent og helstøbt end Winding's forrige udspil. Og så er der godt nyt til alle katteejere: Der bliver sparet på falsetstemmen, så misser ikke løber hjemmefra med en hale så tyk som et nedløbsrør. Og Winding er en habil vokalist, hvilket han demonstrerer i det hippe "Sit back and wonder" med det house påvirkede groove. Han fortsætter som blødt blomsterbarn på "Light a candle" som sæbekassefortaler for en bedre verden i lighed og broderskab. Giver den som tåreperser i "Girl I love you" og finder danseskoene frem i "Somebody", mens singlen "All the things you love" er et af albummets tindrende melodiske højdepunkter.

Ellers viser Winding, at han nyorienterer og opdaterer sit musikalske univers, hvilket i denne sammenhæng er mere en styrke end en svaghed.

 

backbutt.gif (2353 bytes)