Claes Olesen, København N:

Hvordan var dit først møde med legenden Frank Zappa ?

- Kort! Det var meget kort. Det var et telefonopkald, hvor han spurgte om jeg var interesseret i at spille noget med ham, og det sagde jeg ja til. Jeg var meget ung, 19 år, så det var jo fantastisk at få det opkald og jeg var befippet over at han overhovedet ringede. Men det var knap så sjovt at spille med ham kan jeg huske, fordi det er så ekstremt svært at spille hans ting, så man nåede aldrig at slappe af. Men jeg lærte meget af det, selvom jeg følte det bare var noget der skulle overstås.

Camilla Biesbjerg Mikkelsen, Herning:

Har du aldrig overvejet et musikalsk samarbejde med din søster Alberte Winding ?

- Det har vi sådan set haft. Jeg producerede hendes to første plader, og jeg kan bestemt forestille mig et samarbejde igen, men det skal jo passe sammen. Vi skal have den samme tanke og være på det samme sted, ellers kunne det jo være jeg ødelagde noget for hende ved at hive hende i en anden retning.

Synes du selv, at du er en enspænder indenfor dansk pop- og rock musik ?

- Det kan jeg ikke svare på for jeg bor her ikke. Hvis jeg havde en dagligdag her ville jeg mere vide, hvem jeg var i det store sammenhæng. Men enspænder... det ved jeg sgu ikke. Nej, jeg har aldrig tænkt på mig selv som enspænder, men det er jo også mange gange en opfattelse omgivelserne har af én, mere end det er en opfattelse man selv har.

Nu udsender du et elektronisk solo-album. Har du nogensinde tænkt på at springe over i en helt ny musikalsk genre f.eks. jazzmusik ?

- Jamen, det var jo sådan det hele startede. Vi havde jazzpianisten Adrian Bentzon som underviser på Bernadotteskolen, som jeg gik på. Så det var klart jazz, der startede det hele. Jeg blev ringet op af Palle Mikkelborg, som spurgte om jeg ville spille med ham, og man siger jo ikke nej når man er 14 år og bliver tilbudt at komme i Radiojazz-gruppen. Jeg har lært utrolig meget af det, og jeg er glad for at jeg har fået en så bred musikalsk opdragelse. Men jeg har spillet min del af jazzen, og da jeg ser mit job som at gå foran og ikke gå tilbage, tror jeg aldrig jeg kommer til det igen.

En af dine første udgivelser var soundtracket til " Mig og Charly", hvor du bl.a. arbejdede sammen med C.V. Jørgensen. Hvornår laver du og C.V. Jørgensen sammen et nyt album, der er lige så " stinkende godt ?

- Tak! Sjælland er jo C.V.'s plade, hvor jeg var produceren, og jeg tror at det bliver på samme måde, hvis vi kommer til at arbejde sammen igen. Men jeg synes han er helt fantastisk. Jeg synes, han er en rigtig stjerne, og han er en af dem jeg altid gerne stiller op for.

Har du aldrig haft lyst til at blive musiklærer for børn, når man tænker på at din far er lidt indenfor denne "branche" ?

- Nej! Jeg er en meget dårlig lærer synes jeg. Jeg har ikke tålmodighed til folk, som ikke har spillet før. Jeg har lige undervist på Konservatoriet i København en uge, og det var sjovt for der kan eleverne spille, men jeg kunne godt mærke at en uge var nok. Jeg har selv en dreng, som spiller meget, og jeg prøver at hjælpe ham, men han tager mig ikke rigtig alvorligt. Ha, Ha. Næh, jeg tror det bedste jeg kan give mine børn musikalsk, er friheden og muligheden til at tænke tanken selv.

Du har altid været meget eksperimenterende og foranderlig, når du er kommet med et nyt album. Er du bange for at gå i stå rent musikalsk ?

- Næhh, det er bare sådan jeg er. Når jeg skriver musik, og jeg så pludselig mærker at her har jeg været før - så keder jeg mig. Der er selvfølgelig altid nogle elementer, der bliver hængene og går igen det jeg laver, men jeg prøver bevidst på ikke at gentage mig selv. Det, at jeg udgivet en CD med elektronisk musik virker som et stort spring for folk, men jeg har faktisk beskæftiget mig med elektronisk musik i otte år. Det er bare først nu, at der kommer en "officiel" udgivelse med det i Danmark.

Hvorfor startede du med at spille på trommer for derefter at blive sanger ? Har du Phil Collins som forbillede ?

- Nej, jeg startede med at spille trommer fordi jeg gerne ville være med i et skoleband, og de manglede så en trommeslager. Sangen begyndte jeg på vel vidende at jeg ikke var Stevie Wonder, men simpelthen fordi jeg sang mine egne historier bedst. Og så er det at synge også interessant, fordi man er så nøgen, når man gør det. Det er det ultimative bungy-jump for man har intet omkring sig – ikke engang en elastisk i foden. Falset-sangen er et meget godt eksempel på det, selvom det vakte stor opstandelse. Men den skulle jeg igennem, fordi min ynglingssanger er Marvin Gaye, og jeg var grebet af den der... lyd – og det gik jo også meget godt. Der var da en af "falset"-pladerne der solgte over 100.000 stk.

Hvordan mødte du Gitte Stallone ?

- På en natklub. (Ja, enklere kan det ikke siges, og mere gider vi egentlig ikke vide om det møde).

Flemming Kjer, 8200 Århus N:

Jeg ku' så godt tænke mig at høre dig gentage, hvorfor Gangway er det eneste danske popband, du nogensinde har respekteret.

- Har jeg sagt det? Men det er det sådan set også rigtigt, for jeg synes det er det band som har haft mest identitet. Identitet er noget vi mangler i Danmark - vi er gode til at efterligne andre - men Gangway var så ekstremt stærke på det punkt. Der var ikke nogen i verden, der var ligesom dem.

Hvad er der galt med danskernes musiksmag? CD'en "Pop From The Deep End" solgte jo ikke en skid ?

- Det er nok det, der hedder timing, og det kan man ikke regne ud, men modtagelsen af musikudgivelser er totalt afhængig af den rette timing. F.eks. kunne Caroline Hendersons plade være udkommet et halvt år før eller efter og så ikke have solgt noget. Nu havde man bare lige brug for den der. Da jeg producerede Sjælland med C.V., fik jeg at vide jeg havde ødelagt C.V. karriere - alle skældte mig ud. Nu er den en klassiker. Det er et spørgsmål om timing - simpelthen.

Man hører altid om, at store musikere f.eks. Poul McCartney ikke kan læse noder. Kan du det ?

- Ja, det kan jeg godt. Jeg kan endda spille efter dem.

Svenskerne spytter det ene nye navn ud efter det andet. På hvilke områder ser du de svenske pladeskabers A&R-managers gøre det bedre end de danske?

- Svenskerne er virkelig gode til at gå ud i verden og sælge, hvilket nok er en tradition de har som et industrielt land. Herhjemme har vi jo ikke nogen tradition for at gå ud og sælge tingene, men er mere sådan et mikro-samfund, hvor vi sælger til hinanden. Vi er først lige begyndt at lære det. Sådan et band som Aqua har været godt for den danske pladebranche, for pludselig tager de os alvorligt. Hvis der er noget musik som sælger mere end 18 mio. plader, så bliver man taget alvorligt. Så nu er det op til os om vi vil bruge den stafet til noget.

Christian Kaad, København V:

Hvilket nummer, som du har produceret for andre, kan du bedst lide ?

- Det er svært at vælge.... det kan jeg ikke. Men jeg blev overrasket, da Lois indspillede sangen Let It Flow, som jeg har skrevet - der tænkte jeg "tak for kaffe", det er helt fantastisk. Hun synger som en drøm.

Hvorfor i alverden blev musikken til forestillingen "Exit 2000" aldrig udgivet? Det var så genialt, hvilket jeg ved, at mange andre også syntes ?

- Så vil jeg sige tak. Det var pga. af kaotiske årsager. Vi snakkede meget om det, men der var ikke rigtig nogen pladeselskaber, som var interesserede i at udgive musikken på det tidspunkt, så det smuldrede mellem hænderne på os.

Ole Nielsen, Ry:

Ja, du har jo nærmest stemmen..., så hvilken komposition af Prince ville du helst indspille, hvis du skulle vælge.

- Det aner jeg ikke. Jeg har aldrig haft det forhold til Prince som folk tror. Jeg vil nærmere sige, at vi må have lyttet til den samme musik. Vores falset kommer ikke fra hinanden, men fra Marvin Gaye bl.a. Men jeg synes, han er fantastisk, jeg kunne bare ikke tænke mig at indspille nogle sange, for de er som regel lavet så godt, at der ikke rigtig er nogen grund til at gøre det igen. Så hellere finde på noget selv.

James Ulbjerg, Ndr. Fasanvej 124, 2 th. , 2000 Frederiksberg:

I dag kan der være næsten 80 minutter på en CD. Hvordan kan det så være at dine seneste soloplader kun er på de halve ? Er det ikke snyd ?

- Næhh. Jeg synes der udkommer mange CD'er, hvor de lige så godt kunne have skåret de sidste 20 minutter væk. Jeg regner ikke musik i kvantitet men i kvalitet, og man skal ikke komme mere på en CD end hvad man har på hjertet. Det er at snyde folk.

Kim Gandrup, Jyllands Alle 2, 2 tv. 8000 Århus C:

Du har spillet med mange af de helt store. Frank Zappa, Brecker Brothers., Rolling Stones o.s.v., hvordan var det ?

- Det har da været fantastisk. Jeg synes, jeg har haft et vildt privilegeret liv - det har været en helt utrolig rejse. Og jeg er en af de heldige musikere, der kan spille den musik jeg har lyst til og stadig betale min husleje.

Du har haft en bemærkelsesværdig karriere - ikke mindst set på baggrund af din alder. Hvordan forenede du det at få et barn/ at blive far i så tidlig en alder med din musikalske gøren ?

- Det ved jeg ikke.... jeg gjorde det bare. Jeg var meget ung, da jeg fik mit første barn, så jeg kan næsten ikke huske et liv uden børn. Jeg synes det er fantastisk med børn, og så må musikken bare træde lidt bagud i en periode.

Christian Johnsen, Nykøbing F:

Hvilken af dine hidtil udkomne soloudspil synes du er bedst – på nuværende tidspunkt ?

- Jeg synes altid det sidste jeg har lavet er det bedste, for det er der man er lige nu i sit liv. Dermed ikke sagt jeg ikke kan lide alt det andet, selvom der er nogle ting af det jeg har udgivet jeg forstår mindre af (!?)

Hvad er din holding til Melodi Grandprix ? - Har du nogensinde overvejet at deltage ?

- Jeg har faktisk deltaget med en sang til Jørgen Klubin (Danseorkestret), som kom nummer sjok. Men ellers har jeg ikke noget forhold til det, andet end jeg kan huske, at det var noget alle så, fordi det var så plat. Jeg kom tilfældigvis til at se noget af det i år, og så slog det mig, hvor enormt gammeldags det var. Det var måske noget man skulle tænke lidt over, hvis det overhovedet skal have sin berettigelse fremover.

Hvem er dine inspirationskilder rent musikalsk ?

- Jeg bliver inspireret af alt muligt. Det er mere stemninger end musik der inspirerer mig - folk der snakker med hinanden, lyde på gaden, et billede jeg har set. Oplevelser.

Hvorfor er dine første to soloplader bl.a. " Attitudes and Broken Hearts" aldrig kommet på CD ?

- Det må man spørge Sony om, for jeg ved det ikke!

Handlede nummeret "Little Miss Donna Lee" om Gitte (Stallone) ?

- Nej, den handlede om en lignende situation, men ikke specifikt om hende. Den handler om, hvor meget den der showbiz-verden æder een op, hvor meget den fjerner een fra virkeligheden. Så man vågner op en dag og tænker... hvad var det der skete ? Hvorfor var der ikke nogen der fortalte mig det? Så den handlede om det.

Per Bloch Andersen, Roskilde:

For mig er du den danske Prince - og det er kompliment, men hvordan har du det med den sammenligning og hvad synes du om ham ?

- Jeg har det godt med ham. Jeg har det knap så godt med de ting han har lavet de sidste par år, men det er nok mere fordi jeg selv har bevæget mig i en anden retning. Men jeg synes, at han er en af de vigtigste artister gennem de sidste tyve år. Jeg mener, der var nogle år hvor han virkelig havde den gule føretrøje på, ikk ?

Har du et (personligt som kunstnerisk) ønske om at følge op på nogle af "dine" kunstneres værker (Lois, Susie Hyldgaard etc.) ?

- Ja, bestemt. Maya Albana er jo signet til vores pladeselskab i England, så der bliver helt sikkert noget, og Lois og jeg snakker også om at samarbejde igen. Det er så underligt amputeret kun at lave eet projekt, for samarbejdet har tit meget mere at byde på, med mindre man er blevet modbydeligt uvenner undervejs.

Findes der en grund til, at du i den seneste tid mest har produceret for andre og ikke har lavet et soloprojekt ?

- Ja. Det var fordi jeg nød, ikke at være Kasper Winding. Men det var egentlig også fordi jeg synes, at jeg ikke havde en historie, der var så vigtig at fortælle. Det havde jeg så nu med den nye plade, men jeg gider ikke lave plader bare fordi at det skal man hvert år. Jeg skal have noget på hjertet.

Personligt synes jeg, at Thomas Blachman og dig er gode til at tilpasse Jeres lyd til jeres enkelte kunstnere og få dem til at skinne igennem Jeres lydbillede, men kritikken er ofte hård - hvordan tager du/I det ?

- Det er selvfølgelig ikke særlig rart - også fordi vi egentlig synes, den er uberettiget. Vi har udgivet tre plader på fire år, og de får det til at lyde som om vi spytter een ud hver måned med en eller anden sangpige. Og det gør ondt, for vi gør os enormt umage med det vi laver. Ifølge dem skulle vi jo faktisk holde op. Men vi bliver ved med at producere musik – det er vores job, og det er det vi lever og ånder for. Sådan er det bare.